Annonce

15. april 2004 - 17:52

Tvivl om hjerter og sind i Falluja

Uenighed om enighed

The Guardian skriver onsdag den 14. april, at regeringen har erklæret, at »der er enighed om den britiske strategi« forud for Tony Blairs møde med George Bush fredag den 16.

Det bestrides af liberaldemokraterne. De kritiserer de amerikanske troppers voldsomme fremfærd i Falluja.

USA har brugt helikoptere armeret med tunge skydevåben, hvad der har været medvirkende til det store antal civile faldne.

Menneskeretsorganisationen Human Rights Watch har netop forlangt en undersøgelse af fremfærden over for civile i Falluja, hvor det ifølge irakiske hospitalslæger skønnes, at op imod 2-300 kvinder, børn og ældre er ofre.

Liberaldemokraterne mener, at denne fremfærd ikke er egnet til at vinde »hearts and minds« blandt den irakiske befolkning. Fremfærden vil gøre det vanskeligt at gennemføre det, besættelsesmagten selv siger er målet: At gennemføre demokrati i Irak.

Af Gregers Friisberg

Besøg Human Rights Watch

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce