Tredje Infanteri Division kritiserer USA’s regering

Besættelse eller befrielse

En »After Action Report« fra juli 2003, fra den Tredje Infanteri Division erklærer at, »af politiske grunde, erklærede lederne af USA’s styrker sig som ’befriende styrker’ istedet for ’besættende styrker’.«

Rapporten konkluderer endvidere, at »dette kan have gjort militære befalingshavende tilbageholdende med at bruge den fulde styrke, som de besættende styrker var i besiddelse af, til at løse vores legitime mål.«

Rapporten understreger USA’s rolle som besættelsesmagt:

»Lovmæssigt og i praksis er USA en besættelsesmagt i Irak, selv hvis vi karakteriserer os selv som befriere. I forhold til International lov, er besættelse en de facto status som forekommer, når en invaderende hær tager effektiv kontrol med en del af et andet land.«

Rapporten nævner at de amerikanske soldater, i modsætning til de internationale regler for krig, »ødelagde, beskadigede og fjernede ejendom.«

Dårlig civil-pleje

Rapporten kritiserer, at brugen af konfiskerede penge til at hjælpe befolkningen var »unødigt begrænset«.

»Divisionen konfiskerede dinarer og foreslog at bruge pengene til at købe vand til den lokale befolkning, hvilket ville have elimineret behovet for at lokale skulle passere en kontrolpost for at få vand. Forespørgslen blev efterfulgt af en bombning af et amerikansk checkpoint, som dræbte fire soldater. Utroligt nok, så forsinkede bekymringer angående politik omkring brugen af pengene i de højere hovedkvarterer, dette tiltag for beskyttelse af tropperne.«

Passiv milliard

Rapporten fortsætter:

»Senere konfiskerede divisionen næsten en milliard dollars fra Bagdads paladser. Vi havde den legale myndighed under almindelig og kodificeret international lov til at bruge pengene. Igen blev divisionen befalet af højere myndigheder ikke at bruge pengene til at støtte projekter som ville opfylde vores forpligtigelser som besættelsesmagt under international lov, eller reagere på de rimelige behov i Baghdad. At vi ikke kunne handle hurtigt med disse penge, påvirkede den lokale befolknings syn på og støtte til de amerikanske tropper negativt.

Pengen kunne være brugt til at hyre, træne og udstyre politistyrker; fjerne murbrokker fra regeringsbygninger og gader; hyre sanitetspersonel og andre kommunale arbejdere; rydde op i domstole og hyre juridisk personel.

Disse opgaver, sammen med andre civiloperationer, kunne have genetableret electricitet, vand, kloakledninger, politik og brandvæsen i Bagdad, lige såvel som rengjort gaderne.

Beslutningen forsinkede sådanne fremskridt. Til at starte med var folk ivrige efter at komme igang og kom til amerikanerne for hjælp. De så os snart som værende ude af stand til og uvillige til at få noget som helst gjort.«

Ingen plan for regimeskifte

Rapporten siger, at »præsidenten annoncerede at vores nationale mål var ’regime skifte’. Alligevel var der ingen rettidig plan parat til at håndtere de åbenlyse konsekvenser for et regime skifte.

Så sent som den 15. april havde Styrelsen for Rekonstruktion og Humanitær Støtte (ORHA) i bedste fald en skitse for et Irak efter Saddam. Yderligere gjorde forsinkelsen (i etablering af) civile myndigheder i Irak (omend muligvis retfærdiggjort af sikkerhedshensyn), at befalingshavende var tøvende med hensyn til at gå for hurtigt frem med hensyn til fase IV SASO-aktiviteter (Stabilitets og Støtte Operationer) – som enten ikke eksisterede eller ikke var blevet meddelt militæret.

På trods af den reelle sandsynlighed for at militæret ville gennemføre regimeskiftet, var der ingen plan for opsyn og rekonstruktion, selv efter divisionen ankom til Baghdad.«

Af Frederik Grøn Schack/CensurNyt.dk

Den lækkede rapport kan ses på Global Security.org