Omringet af marines
Aristide fortalte CNN, at han blev truet til at forlade Haiti af amerikanske »diplomater« i hans hjem, omringet af bevæbnede amerikanske og haitianske soldater.
– De fortalte mig på en meget grov måde, at tusinder ville blive dræbt, når de først gik i gang, og at jeg måtte gøre mit bedste for at undgå et blodbad. Derfor kalder jeg det et statskup, en moderne måde at arrangere en kidnapning, sagde Aristide til CNN.
Ukendt destination
Han og hans familie blev bragt til et ventende fly. Efter tyve timer i luften uden muligheder for at kommunikere med omverden opdagede han, at han befandt sig i den Centralafrikanske Republik.
Det nordamerikanske kongresmedlem Maxine Waters bekræfter Aristides anklager.
Truede med paramilitære
I følge Waters sagde Aristide til hende i telefonen fra Afrika:
– Han sagde simpelthen at de ankom under ledelse af Mr. Moreno (en diplomat fra USA’s ambassade)og ledsaget af marinesoldater og sagde: »Du er nød til at tage afsted. Du har intet valg. Du må tage afsted og hvis du ikke tager afsted vil du blive dræbt og mange haitianere vil blive dræbt. Vi planlægger sammen med Hr Phillip (haitiansk paramilitær leder) at komme til Port Au Prince. Han vil ikke komme alene, han vil komme sammen med det amerikanske militær, og du vil ikke overleve. Du vil blive dræbt.
USA’s udenrigsminister Colin Powell kalder Aristides anklager »absurde«.
Fredsbevægelse protesterer
Den nordamerikanske fredsbevægelse ANSWER fordømmer i en udtalelse USA’s kup i Haiti og skriver:
»Hvad enten Præsident Aristide faktisk blev kidnappet af USA’s styrker, eller blot blev præsenteret for et »tilbud, han ikke kunne sige nej til«, er der ingen tvivl om, at Washington spillede en afgørende rolle i dette regimeskifte.«
Kuppets ingredienser
Venstrefløjsanalyikerne Heather Williams i Counterpunch og Rob Lyon på In Defence of Marxism fokuserer på en række tegn på et klassisk amerkansk »regimeskifte«.
1) Undergrave den lovligt valgte regering: USA brugte beskyldninger om, at otte parlamentsmedlemmer i valget i 2000 svindlede, til at trække al støtet tilbage fra haiti, inklusiv støtet til den svage politisyrke, samt blokere for lån i den Interamerianske Udviklingsbank (en afdeling af Verdensbanken), Verdensbanken, IMF og fra EU. Samtidig pressede USA for skrappe krav til Haitis opfyldelse af krav om neoliberale reformer og for vedligeholdelse af sin udlandsgæld.
2) Støtte til en civil opposition, der skal overtage magten: National Endowment for Democracy, med tilknytning til USA’s regeringskredse, har finansieret de arbejdsgivergrupper, der leder den påståede civile opposition, Konvergens.
3) Organisere et væbnet oprør. Hertil der pt er tre indicier, der dog ikke i sig selv gør det ud for et klart bevis:
* Forlydender om, at en del af oprørsstyrkerne faktisk er en invasionstyrke, der er kommet til Haiti fra nabolandet den Dominikanske Repuplik, udstyret med uniformer, maskingeværer, pansrede vogne og raketstyr, der satte det svagt bevæbnede haitianske politi skakmat.
* Mange ledere i oprørstyrken er gammelkendte figurer fra Duvalier-diktaturets paramilitære dødspatruljer, der var på CIA’s lønningslister under det militærkup, der afsatte Aristide i 1991.
* Mange af de embedsmænd, der i dag leder USA’s politik overfor Haiti, var de samme, der som republikanske ledere modsatte sig, at Clinton hjalp Aristide tilbage til magten, og der som embedsmænd i Reagan regeringen i 80-erne stod bag »Roll back« operationer i Aghanistan og Nicaragua.
Den øverste embedsmand i Udenrigsministeriet med ansvar for den Vestlige hemisfære, John Burton, beskrev således i en tale i april 2003 Haiti, Venezuela og Cuba under en fælles hat som »konfrontationsskabende«. USA støttede i 2002 et mislykket kup mod Venezuelas præsident Chavez.
Dertil kommer de nyeste forlydender:
4. Gribe ind for at sikre en ordnet magtoverførsel: »Hjælp« til at præsidenten forlader magten og derfor ikke bliver del i forhandlinger om en ny magtdeling, tilstedeværelse af amerikanske tropper for at tæmme de paramilitære, sikre Konvergens en stemme i den nye regering og undgå et flygtningeproducerende kaos.
Af Sven Gårn Hansen/Monsun
Udskrift af Aristides interview med CNN
Udskrift af interview med Waters og Robinson på radiostationen Democracy Now
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96