Den nye præsident, Mesas, blev mødt med en lang række krav umiddelbart efter oktoberopstanden, som han siden har vist sig ude af stand til at opfylde. I sin nytårstale talte han således om, at den eneste måde Bolivia kan komme ud af sin økonomiske krise er ved at bolivianerne måtte ofre »blod, sved og tårer«. Det sker i et land, hvor 70 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
Generalstrejke på vej
På de bolivianske arbejderes fagforbunds (COB) udvidede nationale møde i Cochamamba den 22. januar, blev det besluttet at indkalde til generalstrejke på ubestemt tid med vejblokader i 20 dage, hvis Mesas regering ikke går med på kravene fra oktoberopstanden og standser de strenge nedskæringer.
COB-mødet »endte med beslutningen om at tage magten, ved at lukke parlamentet«, skriver avisen El Diario den 23. januar.
Denne diskussion markerer enden på den fredsaftale, som arbejder- og bondelederne gav til Carlos Mesas regering.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96