Annonce

23. januar 2004 - 17:02

Fagbevægelsen tabte i Iowa

Howard Dean, med støtte fra USA’s servicearbejdere og offentligt ansatte, og Dick Gephardt, der havde massiv opbakning fra USA’s industriarbejderforbund, blev henholdsvis nummer tre og fire i demokraternes primærvalget i Iowa, bag de mere liberale kandidater John Kerry and John Edwards.

Katastrofevalg

Dick Gephardt har trukket sig som præsidentkandidat efter katastrofevalget.

Gephardt havde den klareste fagforeningsvenlige og anti-liberale profil bladt de demokratiske kandidater, og havde regnet med, at faglig mobilisering blandt industriforbundene ville have vundet ham en sejr og dermed omend ikke en nominering, så dog forhandlingskraft på demokratiernes partikonvent, hvor partiets præsidentkandidat vælges.

Primærvalgene vindes traditionelt af den kandidat, der kan sende flest på gaden for at få folk til stemmeurnerne, hvilket giver fagbevægelsen stor indflydelse. Men ved primærvalget i Iowa faldt fagforeningsmedlemmernes andel af de afgivne stemmer fra en tredjedel ved sidste valg til en fjerdedel.

Samling nødvendig

Nogle forbundsledere fortælle til AP, at lektien fra Iowa er, at fagbevægelsen kun vil kune indflydelse på præsiudentvalget ved at samles massivt om en enkelt kandidat.

Under halvdelen af den amerikanske landsorgansiation AFL-CIOs 64 medlemsforbund havde valgt en kandidat i Iowa.

Intet alternativ

Donald Kaniewski fra arbejdsmandsforbundet Laborers’ International Union of North America ser imidlertid ikke nogen anden kandidat, som hans forbund vil kunne støtte.

– Jeg forudser ikke, at vi støtter nogen anden kandidat. Vi har masser af arbejde at lave på andre områder, siger han til AP.

– Vi vil vurdere vores valgmuligheder og starten processen forfra igen, siger Rob Black fra transportarbejderforbundet Teamsters.

Howard Dean er stadig med i løbet, og 10.000 medlemmer af servicearbejderne håber at kunne vinde ham sejren i det næste primærvalg i New Hampshire, der med flere kontorarbejdspladser og mindre industri end Iowa giver service- og kontorforbundene større vægt.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs artikel i SFgate (eng.)

Følg med på LaborStart (eng.)

Forrige artikel på Modkraft om amerikansk fagbevægelse

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce