Saddam Hussein var USA’s ven

Det er den uafhængige amerikanske organisation »National Security Archive« på George Washington Universitet i Washington D.C., der har offentliggjort de deklassificerede dokumenter om den amerikanske genoptagelse af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Irak, som amerikanerne ellers havde afbrudt i 1967.

Dokumenterne viser, at den fornyede amerikanske støtte til Saddam Hussein fandt sted på et tidspunkt, hvor han havde invaderet nabolandet Iran; havde fremskredne atom-bestræbelser, der sandsynligvis indbefattede atomvåben som endemål; husede kendte terrorister i Bagdad; forbrød sig imod sin egen befolknings menneskerettigheder samt besad og benyttede kemiske våben mod både iranske soldater og irakiske indbyggere.

USA accepterede med andre ord de selv samme forbrydelser, som knap 20 år senere blev brugt som argumentation for en angrebskrig mod landet. Men omkring 1983 mente den amerikanske regering at have større fordel af at genoptage forbindelsen til Irak, forsyne landet med efterretninger og praktisk hjælp til at sikre Hussein mod et nederlag til iranerne.

Den amerikanske præsident Reagan udpegede endda en særlig udsending, som den 20. december 1983 trykkede hånd med Saddam Hussein. Udsendingens navn var Donald Rumsfeld, nuværende amerikansk forsvarsminister.

USA’s prioriteringer: olie og militærmagt

De nu deklassificerede dokumenter omhandler blandt andet de diplomatiske rapporter fra to af Rumsfelds rejser til Bagdad, rapporter om irakisk brug af kemiske våben samtidig med Reagan-administrationens beslutning om at støtte Irak, og beslutninger underskrevet af præsident Reagan, der viser de særlige amerikanske prioriteringer i regionen: sikring af adgangen til olie, udvidelse af USA’s muligheder for øget militær magt i området og beskyttelse af lokale allierede mod både interne og eksterne trusler.

Dokumenterne indeholder blandt andet:

* En amerikansk båndoptagelse af en samtale mellem Donald Rumsfeld og Saddam Hussein den 20. december 1983. Den 21. september 2002 udtalte Rumsfeld til den amerikanske nyhedsstation CNN: »Under besøget advarede jeg ham faktisk mod brugen af kemiske våben, og diskuterede en mængde andre ting«. På båndoptagelsen er der imidlertid ingen snak om kemiske våben. Først på en senere tur til Irak rejste Rumsfeld spørgsmålet overfor den irakiske embedsmand Tariq Aziz.

* Et sikkerhedsdirektiv (National Security Decision Directive (NSDD) 114) fra den 26. november 1983 med titlen »USA’s politik i forhold til Iran-Irak krigen«, skitserer de amerikanske prioriteringer: muligheden for at planlægge militær styrke i den Persiske Golf og beskytte olieforsyninger, uden nogen henvisninger til kemiske våben eller bekymringer om menneskerettigheder.

* Et NSDD 139 fra den 5. april 1984 med titlen »Metoder til at forbedre den amerikanske stilling og parathed til at reagere på udviklingen i Iran-Irak krigen« fokuserer ligeledes på den øgede adgang for de amerikanske styrker i den Persiske Golf og forstærket evne til at indsamle efterretninger. Direktivet opfordrer til »utvetydig« fordømmelse af brugen af kemiske våben, uden at nævne Irak, men presser på for at beskytte Irak imod Irans »skånselsløse og umenneskelige taktik«. Direktivet beordrer forberedelse af »en aktionsplan til forhindring af et irakisk kollaps«.

* Amerikanske og irakiske møder om Irans udkast til en resolution fra 1984, der opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til at fordømme Iraks brug af kemiske våben. Irak fremsendte adskillelige ønsker til amerikanerne om resolutionen, heriblandt ønsket om en reaktion fra FN på et lavere niveau, og at der ikke blev nævnt nogle lande i forbindelse med kemisk krigsførelse. Det endelige resultat levede op til Iraks ønsker.

* Den officielle amerikanske fordømmelse fra 1984 af brugen af kemiske våben i Iran-Irak krigen, som med en henvisning til den iranske Ayatollah Khomeinis afvisning af at afslutte krigen før Saddam Hussein var fjernet fra magten, fastslog, at »USA finder det iranske regimes uforsonlige afvisning af at afvige fra sit erklærede mål om at eliminere den legitime regering i nabolandet Irak uforeneligt med de accepterede normer for opførsel mellem nationer og den moral og religiøse basis, landet hævder«.

»The National Security Archive«, der har offentliggjort dokumenterne, er et uafhængigt NGO forskningsinstitut og bibliotek på George Washington Universitet i Washington D.C., der indsamler og offentliggør deklassificerede dokumenter. Ifølge instituttets hjemmeside modtager det ingen offentlig støtte.

Af Martin Lindblom/Monsun

Besøg The National Security Archive (engelsk)