Besættelsmagt fortsætter Saddams strejkeforbud

– I begyndelsen troede vi, at situationen måske ville bedre, efter at vi var sluppet af med Saddam. Men det har den ikke, siger Jassim Mashkoul, der er talsmand for Arbejdernes Demokratiske Fagforbund til The Progressive.

Forbudt at tilbyde overenskomst

Arbejdernes Demokratiske Fagforbund er et af de spirende faglige initiativer, som irakiske arbejdere har startet siden Saddam Husseins fald i april 2003. Forbundet blev stiftet i juni af 400 delegerede, og har siden blandt andet organiseret en fagforening på Al Daura olieraffinadiet.

Men selv om ledelsen siger den er villig, har de har ikke kunnet få en overenskomst med raffinaderiets ledelse. Det er ulovligt.

Siden en lov i 1987 gjorde alle statsansatte til tjenestemænd har det været forbudt at danne fagforeninger eller kræve overenskomster i den offentlige sektor, der rummer ca. 70 procent af alle jobs i Irak. Samtidig med at besættelsmagtens bebudede privatiseringer kommer stadig nærmere, er forbuddet stadig gældende for de ansatte på 600 statslige virksomheder.

Organisationsforbuddet forhindrer de ansatte i at protestere eller strejke for bedre løn. Samtidig har besættelsmagten fastfrosset lønninger i den offentlige sektor, selv om besættelsen har betydet voksende inflation.

Spild af tid

En faglig delegation i arbejdsministeriet blev affærdiget af den britiske rådgiver i ministeriet, Leslie Findley, med ordene: »Jeg vil fortælle ministeren, at disse delegationer tager for meget af hans tid, og anbefale ham i stedet at koncentrere sig om at passe sit arbejde«, skriver Progressives korrespondent David Bacon.

Ingen del af de 87 milliarder dollars, som USA’s kongres for nylig bevilgede til besættelsen, går til lønstigninger, arbejdsløshedsprogrammer eller jobskabelse.

Den irakiske arbejdsminister har ikke kunnet finde en donor til sit forslag om arbejdsløshedsunderstøttelse, også selv om privatisering ventes at betyde afskedigelser på op til 50% i store dele af den irakiske industri.

Skatterne ned

Mens der ikke er tid eller penge til overs til fagforeningernes bekymringer, har besættelsmagten haft travlt med andre opgaver: Den 19. september åbnede besættelsmagten for 100 procents udenlandsk overtagelse af irakiske virksomheder udenfor olie-industrien, med fuld ret til at tage overskuddet hjem til til udlandet.

Samme dag blev indkomst- og ejendomsbeskatning suspenderet for et år, og der blev sat en topgrænse på fremtidens indkomst- og firmaskat på 15 procent.

Den 8. oktober meddelte besættelsesmyndigheden, at de første statsejede virksomheder snart ville komme på auktion. 138 af de i alt 600 statsejede virksomheder er ifølge nogle kilder allerede blevet udbudt til salg.

Hårde vilkår

Irakiske Olie-, jernbane og havnearbejderforbund var meget aktive i den seks år lange kamp mod engelsk besættelse, der fulgte efter Første Verdenskrig. Det britisk installerede monarki forbød indtil sit fald i 1958 al faglig organisering. Efter revolutionen i 1958 nød fagforeninger en kortvarig periode i frihed, indtil CIA i 1963 hjalp Baath-partiet til magten.

I 1977 forbød Saddam Hussein venstrefløjens partier og undertrykte uafhængige fagforeninger, og i 1987 blev al faglig aktivitet i den statslige sektor forbudt.

Efter Saddams fald i april er uafhængige fagforeninger igen dukket op. Amerikanske fagforeninger i U.S. Labor Against the War sendte i oktober 2003 den første delegation til Irak for at skabe kontakt til den spirende nye fagbevægelse.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs David Bacons artikel i The Progressive (eng.)