Annonce

21. november 2003 - 3:00

Iransk krig mod kvinder

Mere end 2.500 piger og kvinder, der lever på gaden i den iranske hovedstad Teheran, er blevet arresteret af politiet i løbet af de seneste seks måneder. Antallet af kvinder, der lever på gaden stiger med 15 procent om året, og løsningen fra myndighedernes side lader til at være massearrestationer.

Nye opgørelser viser, at en tredjedel af fangerne i Irans fængsler er kvinder, mange af disse med børn. Ifølge de iranske sociale myndigheder blev 999 børn over to år, hvis mødre sidder indespærret, for nyligt løsladt efter en aftale med fængselsvæsenet. 167 af børnene blev overdraget til kvindernes familie, 90 til slægtninge, 11 til frivillige, der adopterede børnene, og de resterende 734 børn røg på børnehjem.

Tilbage i fængslerne sidder 173 børn under to år sammen med deres mødre.

Samtidig ruller en skandale, hvor medlemmer af det paramilitære korps Bassij in Shahr-e Ray har arresteret unge kvinder på grund af såkaldt »moralske anklager«. Pigerne er derefter blevet ført til korpsets hemmelige detentioner, hvor de er blevet gruppevoldtaget, og truet til tavshed.

Indtil videre er 11 unge kvinder imidlertid gået til myndighederne med anklager om kidnapning og voldtægt begået af Bassij-medlemmer.

Af Martin Lindblom/Monsun

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce