Klokken halv to om natten måtte han og resten af de desillusionerede aktivister dog sande, at borgmestervalget her var blevet vundet af den ultra-nyliberale valgalliance, GANA, der også vandt første runde af det nationale præsidentvalg.
Forud for dette var gået en fem måneder lang valgkamp, der havde inddraget store dele af byen og budt på møder, demonstrationer og en glad og festlig kulturaften, så Chico og de andre havde virkelig noget at have deres optimisme i.
Politisk parodi på Tzutujil
Monsuns udsendte ankom til byen fem dage før valget, og faldt som noget af det første over et rødmalet hus med logo og diverse valgslogans i hvidt fra ANN. Det affødte selvfølgelig et høflighedsbesøg, hvor vi snakkede med Chico Mendoza om valget og ANN’s chancer, og blev inviteret til partiets kulturarrangement dagen efter i den store gård bag partihovedkvarteret.
Her måtte vi sande, at vi ikke forstod meget af indholdet, da det meste foregik på det lokale mayasprog, Tzutujil, hvilket er kendetegnende, da Guatemalas venstreorienterede og progressive gør meget for at holde netop denne tradition i hævd. At forbedre den tosprogede undervisning i skolerne var således også et vigtigt punkt i valgprogrammet.
På trods af sprogbarrieren var parodien på sundhedsvæsenet klar, da et kejsersnit blev foretaget med fukssvans i bedste Gøg og Gokke stil.
Der deltog over 1.000 mænd og kvinder i alle aldre, der morede sig kosteligt, så tårerne trillede. Med 5.000 stemmeberettigede i byen, var dette et imponerende højt tal.
Dagen efter bød på både et kvindepolitisk møde og et almindeligt mobiliseringsmøde inden man dagen efter igen sluttede kampagnen af med en stor demonstration gennem byen med masser af røde faner, Che Guevara-flag og fyrværkeri. Tilbage var at vente på valgdagen om søndagen tre dage efter.
Valgobservatør bekræfter svindel
Valghandlingen i byen foregik stille og roligt uden nogen tilfælde af vold eller uroligheder, som der var enkelte andre steder i landet. Der var da også mange observatører fra menneskeretsbevægelsen la Procuraduría de los Derechos Humanos, så det var med en god fornemmelse, at vi om aftenen gik til valgaften hos partiet.
Klokken 22.00 skulle de første resultater fra borgmestervalget komme, og pludselig blev der da også skruet vildt op for lokalradioen, der kunne proklamere, at ANN havde vundet valgbord 2 med 252 stemmer mod GANAS 228. Da bord 3 fulgte kort efter med en lignende føring til ANN, var lettelsen og glæden stor ved de 150 fremmødte aktivister. »Vi vinder«, sagde Chico glad til os.
Imidlertid trak det ud med resultaterne fra de resterende syv valgborde, og der bredte sig en vis nervøsitet, mens en overgejlet radiovært forsøgte at holde den kørende til resultaterne kom. Tre timer senere, da radioværten for længst var gået i stå, kom resultaterne endelig startende med 235-213, til GANA vel at mærke, og videre i samme rille.
Da det var færdigt, havde GANA vundet med sølle 128 stemmer: 1.692 mod 1.564 og vantroen og fortvivlelsen bredte sig, mens der lød mumlen i krogene:
»Fraude, fraude – snyd, snyd«, blev der hvisket, mens tykke indianerkoner stortudede, og små senede mænd sammenbidte rystede på hovedet.
Hvad der skete i de tre timer, der gik, fra de første bordes resultater var klar, og til de sidste kom, er stadig en gåde, men at der var blevet snydt, blev bekræftet dagen efter, da vi snakkede med en af partiaktivisterne, der havde været valgobservatør.
Hun kunne ikke fortælle mere om den »mystiske« pause, men kunne til gengæld berette, at der var blevet observeret mange tilfælde af snyd, hvor mindreårige helt ned til 14 år havde (fået) forfalsket deres identifikationspapirer, så de pludselig var 18 år og dermed stemmeberettigede. Dette mente hun, var nok til at have sikret de 128 stemmers forskel.
»Kampen fortsætter!«
Dagen efter var der lagt op til en storstilet sejrsfest midt på dagen, hvor kvinderne på valgdagen havde slagtet snesevis af suppehøner og lavet majsbrød, hvilket på trods af nederlaget blev sat til livs med stor velbehag af de cirka 800 personer, der deltog. Stemningen var dog stadig trykket, ødelagt af gårdsdagens valgsvindel, og i små grupper spiste folk deres mad uden den store samtale, mens ungerne slåssede om de gratis colaer, og enkelte lige skulle have forklaret den med socialisterne fra Danmark endnu engang.
Kontrasten til de entusiastiske og glade mennesker, der deltog i kulturnatten var stor. Folk havde lagt al deres energi i netop borgmestervalget, velvidende at de aldrig ville kunne spille en rolle i de nationale valg mellem de to nyliberale giganter GANA og UNE, der repræsenterer henholdsvis det store erhvervsliv og det mellemstore, og så partiet FRG med den tidligere militærdiktator Rios Montt i spidsen som Dark Horse.
Og hvordan var det lige, at det gik ved netop det landsdækkende valg?
Jo, Oskar Berger og Alvaro Colom gik som ventet videre til anden runde af præsidentvalget som repræsentanter for netop GANA og UNE, mens Montt på trods af rapporter om valgsvindel, uro og trusler fra hans tidligere paramilitære grupper undervejs i valgkampen, blev slået endegyldigt ud.
Til gengæld vandt vores venner fra San Pedro og ANN et kredsmandat i hovedstadsområdet med deres kvindelige kandidat, Nineth Montenegro, hvilket forventes at give flere pladser i parlamentet. Måske dette kan bruges i et lille rødmalet hus i San Pedro de la Laguna til at ryste skuffelsen af sig.
Da Monsuns udsendte forlod valgfesten var der i hvert fald så småt kommet gang i dansegulvet og vi hilste farvel med ordene: »La Lucha Sigue! – Kampen fortsætter!«
Af Jakob Lindblom/Monsun
Læs også de politiske vurderinger fra Mellemamerika Komiteen
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96