Fælles kamp mod muren

Farlig aktivisme

I et land, hvor en tung taske altid virker mistænkelig, og hvor selv skolebørn bliver tjekket på vej hjem, er det ikke let at gennemføre en demonstration.

For mange af de 500 aktivister, der lørdag eftermiddag, samledes for at demonstrere mod den israelske sikkerhedsmur på Vestbredden har tidligere protester ført til fængslinger, chikane og vold.

At være politisk aktiv er blevet livsfarligt, fortæller Cathrine Rottenberg, der er en af intiativtagerne bag optoget, mens demonstranterne gør sig klar til at køre mod den arabiske landsby Sawahra i udkanten af Jerusalem.

– Systemet reagerer meget kontant overfor politisk og kritisk arbejde. Særligt de palæstinensiske demonstranter bliver der slået hårdt ned på, fortæller Rottenberg, der selv er israeler.

Mur uden tryghed

Trods intifadaens mange selvmordsbomber og den utrygge stemning, der præger Israel, har hun svært ved at forstå, hvordan en mur af beton og elektriske hegn, kan gøre landet mere trygt.

– Muren adskiller ikke israelere og palæstinensere. Det skærer igennem palæstinensiske landsbyer og hegner beboerne inde i små ghettoer. Jeg har svært ved at se, hvordan det skal gøre isralerne mere trygge, siger Rottenberg, der snarere tror, at muren vil få hadet til at spire.

– Det har aldrig gavnet at spærre folk inde, understreger Rottenberg.

70.000 skilles fra deres marker

De første 145 kilometer af den såkaldte sikkerhedsmur står allerede færdig på den nordlige del af Vestbredden.

Byggeriet skærer sig op til seks kilometer ind på palæstinensisk land og efterlader 13 landbyer med cirka 11.000 indbyggere i et vakuum.

70.000 palæstinensiske bønder må se langt efter deres landbrugsland, der er endt på den israelske side af muren.

Stop for palæstinensisk stat

Og når israelerne har bygget færdigt, vil staten have skabt et omfattende kompleks af hegn, barrierer og murer, der vil hugge det palæstinensiske territorium op i forskellige bidder og forhindre enhver mulighed for oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat, siger kritikerne.

En af dem er Ta’ayush – en politisk organisation, der arbejder for sameksistens mellem israelere og palæstinensere.

Med lyserøde bånd på skuldrene forsøger organisationens kvinder at holde styr på optoget, da busserne stopper på bjergsiden.

20 tunge betonklodser af 10 meters højde viser de første tegn på det kommende byggeri.

Demonstranterne får udleveret spraydåser, og mens de israelske sikkerhedsstyrker parkerer deres kampvogne længere oppe af bjergsiden, bliver den grå masse dekoreret med internationale slagsord.

Landsbyens indbyggere ser til fra deres huse. Pigernes halstørklæder vinker som farvestrålende vimpler i den tørre vintervind.

– Når muren er færdig, har den delt vores landsby i to dele. En tredjedel af vores 30.000 indbyggere kommer til at være på den anden siden uden adgang til hospitalet eller kirkegården. Mange familier vil blive splittet, fortæller Osama Zahaikeh, der repræsenterer beboere i landsbyen Sawahra.

Mange års kamp for at bevare sit land, har fået Zahaikeh til at tvivle på, at dagens demonstration vil give ham andet end problemer med det israelske militær. Alligevel stiller han op.

– Det vigtigste i denne konflikt er at skabe et fællesskab mellem israelerne og os. Mange af de unge er trætte af konflikten. De har svært ved at se, hvorfor de skal blive ved med at hade, siger Osama Zahaikeh med blikket rettet mod den sprøjtemalede mur.

Uhørt samarbejde

Det isralske militær holder sig på afstand på en nærliggende bjergtop. Måske er 500 demonstranter alligevel for mange at rode sig ud med. Arrangørene er tilfredse. En ikke-voldelig protest uden problemer er en sejr i sig selv.

– Protesten viser, at palæstinensere og israelere både kan arbejde og leve sammen. Og det er vigtigt, at den israelske fredsbevægelse kæmper mod det monster, der hedder separationsmuren. Det er et monster, der med sin inhumane struktur gør palæstinensisk liv umuligt, siger det israelske 80-årige fredsikon Uri Avnery, der leder den israelske fredsbevægelse Gush Shalom.

Spørgsmålet er så, om spraydåser og et uhørt sammenhold mellem palæstinensere og israelere kan ændre en proces, der er blevet startet bag mure, der er tykkere end betonen i mellemøstens nye sikkerhedsværn.

Af Sarah-Iben Almbjerg og Eva Balslev

Også i København blev der aktioneret mod muren den 8.11