Søren Pind beskyldes for vildledning op til folkeafstemning

Justitsminister Søren Pind sagde onsdag den 18. november i DR1-udsendelsen »Bag om Borgen,« at det er en myte, at retsforbeholdet afskaffes.

Det har fået EU-eksperten Rasmus Nørlem Sørensen fra oplysningsforbundet DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet), der har udgivet oplysningsavisen Retsavisen, til at beskylde Søren Pind for vildledning.

Rasmus Nørlem Sørensen mener ikke, at der blot er tale om en svipser i fjernsynet. Han henviser til, at Justitsminsteriet og Udenrigsministeriet hævder det samme i en fælles oplysningskampagne (»retforbeholdet består« (www.3.december.dk) og at Søren Pind har ytret det samme i en kronik i Politiken den 2. november. Her hedder det:

»Første myte er, at vi 3. december skal stemme om en afskaffelse af retsforbeholdet. Det er simpelthen ikke rigtigt«. Og: »Retsforbeholdet består, men i en smartere udgave«.

– Men det er ikke rigtigt, siger Rasmus Nørlem Sørensen til Modkraft.

Han henviser til at folkeafstemningens tema er et ja eller nej til, at »§4, nr. 14, litra a, ophæves«, som der står i folketingsbeslutningen om udskrivelse af valg. Og den paragraf er det retslige forbehold, som Danmark har lavet over for EU's overstatslige retssamarbejde.

– Det lovforslag, vi stemmer om, vil altså ophæve retsforbeholdet, siger han.

Et ja vil vel betyde, at Danmark tilslutter sig 22 såkaldte retsakter, men stadig er uden for ti andre - kan det ikke kaldes for retsforbehold?

– Det er kun Søren Pind og justits- og udenrigsministeriet, der bruger sådan en formulering. Alle andre er klar over, at det handler om retsforbeholdet, siger han.

Han henviser til at retsforbeholdet er lavet, så Danmark kan deltage »helt og fuldt« i EU’s retspolitik på mellemstatligt plan, men står uden for den del af EU’s retspolitik, der foregår på overstatsligt niveau. Danmark er derfor ikke underlagt EU-beslutninger, hvor der ikke er mulighed for at nedlægge veto – som man ikke har, når beslutninger tages overstatsligt i EU.

– Juridisk går afstemningen ud på at tage stilling til en ophævelse af retsforbeholdet. Det kun kan ske med en folkeafstemning. Det gælder ikke ved indførsel af en tilvalgsordning, siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Er din kritik ikke et partsindlæg i debatten op til folkeafstemningen?

– Det kan man jo altid påstå. Men jeg er primært ude efter at sikre, at man ikke forvirrer debatten op til afstemningen ved at bruge uklare begreber. Og afstemningen handler om retsforbeholdets ophævelse og indførslen af en ny tilvalgsordning.

Frygter tilslutning til retsakter uden om Folketinget

Oplysningsforbundet DEO og Rasmus Nørlem Sørensen advarer dog samtidig mod at et ja kan skabe et demokratisk underskud – fordi det i den politiske aftale op til folkeafstemningen i realiteten bliver regeringen, der bestemmer om Danmark skal tilsluttes nye retsakter »uden inddragelse af Folketingets medlemmer«.

Rasmus Nørlem Sørensen henviser til at »Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning« ikke præciserer, hvordan tilvalgsproceduren skal foregå:

– Det betyder, at det vil være regeringen, der foreslår tilvalg. Ønsket skal herefter forelægges Folketingets Europa-udvalg. Hvis der ikke er et flertal mod regeringens indstilling i dette udvalg, så  kan regeringen tiltræde retsakten, siger han.

– Det er et demokratisk problem, at tilvalg af fremtidige EU-retsakter ikke kræver en egentlig folketingsbehandling og heller ikke kræver en åben høringsrunde. Det vil gøre det svært for journalister, eksperter og menige folketingsmedlemmer at følge med i beslutningsprocessen, siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Rasmus Nørlem Sørensen og DEO foreslår derfor, at regeringen og ja-partierne inden folkeafstemningen præciserer, hvordan fremtidige tilvalg skal foregå. Og forbundet forslår at alle retsakter inden for det såkaldte RIA-område (Retslige og Indre Anliggender) kommer i offentlig høring, at alle offentlige juridiske analyser af retsakter bliver offentligt tilgængelig og at alle eventuelle tilvalg skal gennem tre behandlinger i Folketinget.