Vestbredden halveres

Det er en kamp på ord – bare ikke der, hvor muren bygges. De palæstinensiske bønder rammes hårdest i første fase af byggeriet. Muren går nemlig gennem de mest frugtbare dele af den palæstinensiske landbrugsjord. I politiske sammenhænge kan tilhængere og modstandere af byggeriet ses på sprogvalget; er man for byggeriet, hedder det et »hegn«, er man imod er det, en »mur«.

Modstand fra højre og venstre

For omtrent to år siden skulle den israelske mur som udgangspunkt følge den Grønne Linje, som var grænserne mellem Israel og de palæstinensiske områder fra 1967. Det betyder, at palæstinenserne har to adskilte områder; Vestbredden og Gaza.

Men i de sidste to år har israelske rådgivere lanceret flere bud på murens udformning. Muren skal opføres indenfor Vestbredden, altså tages jord fra palæstinenserne. Muren skal omkranse større israelske bosættelser, hvilket betyder, at palæstinensiske byer afskæres fra andre byer, landbrugsjord osv.

Planerne om muren er da også blevet mødt med modstand fra forskelligt hold. Dels fra palæstinenserne og menneskerettighedsgrupper.

Der har været modstand fra israelske bosættere. Ifølge FN bor disse ulovligt på Vestbredden, og de modsætter sig en opdeling med en mur, fordi de ikke vil give selv det mindste stykke jord til palæstinenserne. Bosætterne vil have hele det bibelske Israel og ikke en todeling.

Og så har USA’s præsident i vage vendinger kritiseret premierminister Arial Sharon for planerne. Spillet om ordene var især tydeligt under Sharons sidste besøg i USA. Præsident Bush opfordrede israelerne til forsigtighed og eftertænksomhed med hensyn til opførelse af »muren«. Efter en snak med Sharon var Bush’ kritik dæmpet, og muren var ikke længere en mur, men et »hegn«.

Den amerikanske tøven har været den primære grund til at vedtagelsen af de næste bygge-etaper blev udsat.

Vestbredden som schweizerost

Sharon-regeringen begrunder bygningen af muren med truslen fra selvmordsbomber. Muren skal altså forhindre at våben smugles ind i de palæstinensiske områder og at selvmordsbombere kan komme ind i israelske områder.

Det israelske »Nationale Råd for Fred og Sikkerhed«, som består af pensionerede militærfolk, har udtalt, at murens placering var planlagt af »politiske og ikke sikkerhedsmæssige årsager«.

Sikkerhedsmæssigt er det svært at påvise, hvad Israel vinder ved at opføre muren. Men gevinsten ved at opføre muren i forhold til land og vandressourcer er tydelig. Op til 55 procent af Vestbredden bliver de facto annekteret af Israel, hvis Sharons plan bliver vedtaget.

Af Linda Hansen/Monsun

De danske Palæstina Fredsvagter

Den israelske fredsorganisation Gush Shalom. Info om jorddeling siden 1948 og muren

Tema om muren i det israelske dagblad Haaretz (engelsk)

Brug Modkraft.dks fyldige link-samling om Palæstina