Når to rådne bananer bliver til en syndflod af solidaritet

Kære demonstranter – kære Kåre

Jeg kan desværre ikke selv deltage i dag, da jeg har lovet mig selv væk til Strynø.

Men jeg er blevet opfordret at sende en hilsen til alle jer, som står her i dag.

Og jeg vil starte med at fortælle hvorfor:

For en lille måned siden fik en muslimsk kvinde og hendes søn fra Svendborg smidt et postkort ind i deres have sammen med to rådne bananer.

På postkortet stod der blandt andet, at afsenderen hader muslimer, og at mor og søn bare skulle smutte ud af landet.


I ren frustration slog jeg et billede af kortet op på Facebook. Og så blev en grim gerning vendt til omsorg og respekt på meget kort tid.

På et par døgn samledes over 1.200 mennesker fra hele Danmark om at skrive et kort til den lille familie med det modsatte budskab:

Moderen og hendes søn skulle vide, at mange, mange flere var glade for deres tilstedeværelse her i landet, og at mange, mange flere ikke hader muslimer.


Kort tid efter blev der også startet en lille indsamling til en gave, men moderen mente, at de penge havde de uledsagede flygtningebørn i Tullebølle meget mere brug for.

I tirsdags var Nikolaj Amstrup og jeg derfor på besøg på Børnecenter Tullebølle med over 2.000 kroner og et kort, der også var underskrevet af over 1.200 mennesker.

Et lignende kort blev i øvrigt sendt til Lyngbygård Asylcenter, der for kort tid siden var udsat for groft hærværk, begået af nazister.

Da mødet var slut, spurgte Nikolaj og jeg, hvad de egentlig havde brug for, og det slog vi og nogle andre henkastet op på de sociale medier.

Og så stak det af!

Hundredvis af mennesker har givet alt fra tandpasta til tøj; fra barnevogne til lydbøger. De har givet medicin og fodboldstøvler og dyner.

De er kommet kørende helt fra København og Nordfyn, og i morgen kommer der en bil med fodboldudstyr, som fodboldklubber i Silkeborg har samlet ind.

Og vi har på kun to dage næsten dækket behovet på Langeland og ser nu mod Børnecenteret på Ærø.

Også Nikolajs indsamling går strygende, og han kan snart glæde ungerne i Børnecenter Tullebølle med en masse bærbare computere.

Når mennesker giver på den måde til dem, der har mistet alt, skaber det glæde og håb. Ikke kun fordi, de får ting, de har savnet og mangler, men fordi det indirekte viser, at mange ønsker dem velkommen her i landet.


Når man er et uledsaget flygtningebarn, betyder det jo, at ens familie enten er døde i krig eller på flugt, eller at de er blevet separeret under en traumatisk rejse til et bedre liv.

Det er børn og unge, der bogstaveligt talt skal starte helt forfra på egen hånd.

Traumatiserede børn og unge uden familie og netværk – i et helt nyt land – er de allermest sårbare borgere i et samfund, og deres situation er skabt af voksne mennesker.

De og de øvrige civile flygtninge er de største ofre i et globalt samspil, der udsætter dem for krig og manglende vilje til at håndtere konsekvenserne af den, såsom menneskelige tab, sult og fattigdom.

Når vi, tilsyneladende, har accepteret, at det er på de præmisser, vi skal leve i verden, bør kampen for at få disse mennesker på ret fod også være en fælles indsats.

Men når vores folkevalgte regering har mere travlt med at sætte annoncer i avisen om, at mennesker, som vi selv har sat i nød, er uønskede i vores land, så må vi almindelige borgere tage teten og fortælle både flygtningene i asylcentrene og på motorvejene, og vores politikere og omverden, at vores smertegrænse for længst er nået i forhold til, hvor lavt man kan tillade sig at behandle medmennesker!

Og vi skal vise vores nye borgere, at vi er villige til at forstå og reagere og se dybt i øjnene og drage omsorg.

For vores allesammens skyld.

Og det er muligt.

De sidste par dage har i hvert tilfælde vist mig, at omsorg og respekt står meget stærkere end had.

Tak for det; tak for, at jeg måtte få et par ord med på vejen, og tak til jer, der deltager i dag!

Marianne Pacarada er initiativtager til en indsamling af støtte til flygtninge på Sydfyn

Artiklen er et brev, som blev læst op ved #Refugees Welcome-demonstration på Lilletorv i Svendborg lørdag den 12. september.