USA straffer allierede

Blandt de lande, USA straffer, er Brazilien, Costa Rica, Peru, Venezuela, Ecuador og Sydafrika.

Straffen beløber sig til en værdi af 89 millioner dollar.

Spænder ben for sig selv

Nogle af sanktionener spænder ben for andre af USA’ ssikkerhedspolitiske strategier:

Bulgarien and Slovakiet har fået beskåret den amerikanske militærhjælp, selv om de har sendt soldater til at hjælpe USA’s besættelse af Irak.

Lande som Ecuador og Sydafrika spiller vigtige roller i USA’s regionale sikkerhedsstrategier, men får alligevel skåret i den militære bistand, der skal opruste dem til hhv. støttepunkt i den strategiske inddæmmning af konflikten i Colombia, og som deltager i amerikanskledede interventioner i Afrika, som Bush-regeringen for nylig har opprioriteret.

Ingen over, ingen ved side af USA

USA trak sin tiltrædelse af menneskerettighedsdomstolen tilbage i maj 2002, efter forgæves at have presset for, at amerikanske soldater skulle undtages domstolens strafforfølgelse.

Siden har USA presset på for at få individuelle lande til at skrive under på aftaler om ikke at overgive amerikanske soldater, der er under anklage for menneskerettighedsforbrydelser, til den internationale domstol.

Presser enkeltlande

USA’s kongres fulgte op med en »lov om beskyttelse af militærpersonels rettigheder«, der giver præsidenten mandat til at skære i USA’s bistand til regeringer, der underskriver traktaten om domstolen uden at indgå indgå en sådan aftale.

Loven undtager dog nære allierede som NATO, Israel, Argentina, Australien, Japan, Sydkorea og Filipinerne fra sanktioner.

I alt 65 lande havde ved starten af USA’s finansår den 1. oktober indgået aftaler, nogle i sidste øjeblik for at undgå sanktionen. Men en række lande, blandt andet en række såkaldte »nye demokratier« i Østeuropa og Afrika, har offentligt afvist at underskrive aftaler.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs artikel på Common Dreams (engelsk)