Bondekvinder kræver mere samfund, mindre marked

Landbrugets kvinder mest berørt af WTOs handelsaftaler

Mere end 30 kvindegrupper og -netværk fra hele verden mødtes til seminaret: ”Kvinders rettigheder i de internationale handelsaftaler” i Cancún, hvor de afviste enhver aftale om landbrug, handel, investeringer, privatiseringer og patenrettigheder, som WTOmedlemmmernes handelsministre måtte vedtage.

I løbet af kvindemødets førstedag fremsatte talerne anklager imod ”WTOsystemet”, imod dén politik myndighederne har iværksat for at tilgodese de multinationales interesser, imod de internationale finansieringsintitutter – som f.eks. IMFs og Verdensbankens – polititiske strategier og imod de regionale aftaler, som ALCA (frihandelsaftalen for de amerikanske kontinenter, også kendt som FTAA), NAFTA(frihandelsaftalen mellem Canada, USA og Mexico) , Plan Colombia (militærplan vendt imod FARC og ELN i Colombia) og Plan Puebla Panama (gigantisk udviklingsplan for det sydlige Mexico og Mellemamerika).

Flere end 200 kvinder fra NGO´er og folkelige organisationer, kræver at de lokale myndigheder iværksætter deres egne, selvstændige udviklingsstrategier, at man tager hånd om økonomien og beskytter naturresourcerne.

Sulteløn efter NAFTA

”I Mexico har frihandelsaftalen NAFTA stillet arbejdere betydeligt dårligere i forhold til deres arbejdsgivere efter vedtagelse af en arbejdmarkedsreform, der tilsidesætter de ansattes rettigheder”, forklarer Ursula Oswald, fra Colegio de Tlaxcala, Mexico.

”Som et konkret tilfælde kan nævnes maquila-industrien (samlebåndsfabrikker som regel med udenlandske ejere, hvor det ikke er tilladt at være medlem af fagforeninger, osv). Her spises kvinder af med sultelønninger, her SKAL de arbejde over uden at få honoreret overarbejdet! NAFTA-aftalen har betydet en affolkning af landbrugsområderne og man anslår at tæt på 2 millioner mennesker har forladt landbruget”, siger Oswald.

”Derfor bør landbruget holdes udenfor WTO-forhandlingerne, hvis aftaler udgør en hindring for de enkelte landes suverænitet når det kommer til fødevareproduktion. En national fødevarepolitik ville være den eneste måde at hindre udbredelsen af underernæring og sult blandt verdens landbefolkninger” erklærer hun.

Frihandelsaftalen påvirker dagligt millioner af bondefamiliers forbrugsmønstre, og har medført at bønderne, der nu er blevet forvist fra egen boldgade, ser sig tvunget til at flytte til storbyerne for at kunne sælge deres arbejdskraft.

Social reproduktion

Kvindegruppernes forslag forudsætter garantier for den sociale reproduktion, der står i kontrast til ”markedets”. Man bør fjerne de strukturelle og kulturelle barrierer der vanskeliggør kvinders deltagelse og lederskab i de enkelte landes politiske sfærer.

Under kvindemødet opfordredes kvinder til at være politisk aktive, for at temaet om køn bliver taget alvorligt når det kommer til de statslige reformer, der i de seneste 20 år er blevet reviderede – specielt i Syd – for at tækkes de multinationale.

Farligt at bo på værdifuld jord

Mange af de oprindelige befolkningers jorder er blevet interessante for de multinationale, for det er hér man finder den største koncentration af naturrigdomme. Plan Puebla Panama som omhandler hele Mellemamerika består i en række megaprojekter, først og fremmest med opbygning af infrastrukturen, for bedre at kunne tilbyde de multinationale muligheden for en ”strategisk region”, hvor de ikke generes af toldbarrierer og samtidig kan disponere over billig arbejdskraft.

Hundredevis af indianske landsbyer trues på livet af Plan Puebla Panama. De mest eklatante brud på menneskerettighederne er ganske givet maquilaerne, den pludselige eksistens af genmanipuleret majs i delstaterne Hidalgo og Oaxaca (Genmanipulation er FORBUDT i Mexico. Ikke desto mindre har man fundet ”inficeret” majs i de omtalte delstater. Mexico er i de seneste år begyndt at importere majs fra USA, hvor genmanipulation er tilladt.

Mange mener at smittekilden stammer herfra!) samt fordrivelsen af hele landsbysamfund i forbindelse med iværksættelse af vandkraftprojekterne i Chiapas og Guatemala. Der er tale om tydelige eksempler på et system, der er ikke er til fordel for de lokale samfund og langt mindre tilgodeser kvinderne, der traditionelt er de mest udsatte. Myndighedernes overgreb mod de indianske befolkningsgrupper og afvisningen af at ville anerkende deres rettigheder har vist sig ikke at have givet de ønskede reslutater..

Social handel

De mexicanske kvindeorganisationer foreslår international handel som led i en selvstændig og suveræn udviklingsproces, styret af principper og aftaler der tager sin udgang i retfærdighed, solidaritet og samarbejde. Blandt målene er en styrkelse og vedligeholdelse af en omfattende solidaritetsbevægelse blandt de forskellige kvindeorganisationer verden over; en prioritering af ligestilling mellem kvinder og mænd; at bidrage til udbredelse af et folkeligt undervisningssystem og sætte magt bag kravene og alternativerne som opstår blandt verdens kvinder .

Vi kvinder har medbragt dette forslag, der er resultatet af en række seminarer og workshops i Mexico City; i San Cristóbal de las Casas, Chiapas; i San Juan Guichicovi, Oaxaca, samt i Cuernavaca, Morelos.

Vi opfordrer til at deltage i demonstrationen mod Globilisering og Krig, den 13. september, hvor kvinder kan mødes for at kræve lighed, beskæftigelse, anstændige lønninger og social retfærdighed…i et land som ikke hærges af WTO, ALCA og Plan Puebla Panama.

Af Mujeres para el Diálogo, Red Mexicana de Acción Frente al Libre Comercio, Marcha Mundial de las Mujeres, Red Nacional de Género y Economía, Red de Mujeres Transformando la Economía, Red Internacional de Género y Comercio, Comité de Mujeres de la Alianza Social Continental, la Coordinadora Nacional de Mujeres de Organismos Civiles Por un Milenio Feminista y la Asociación Mexicana de Mujeres Organizadas en Red.

Oversat af Erik Pedersen