Annonce

28. august 2003 - 15:54

60-årsdagen for »August-oprøret«

Horserød-Stutthof Foreningen, 4. maj Initiativet, AMPA (Amager Partisaner), De Danske Spaniensfrivillige og venner af de internationale Brigaders Forening står bag fire arrangementer for at mindes den 29. august 1943.

»Man kryber for de store«

Arrangørkredsen skriver:

»Regeringen har inviteret en sluttet kreds til at deltage i deres markering af dagen (...) Dem om det. Vi agter ikke at deltage.

Grunden er, at vi synes, at de vifter sig med stjålne fjer. For sagen er jo den, at de nuværende partier i regeringen er de samme, som i sin tid udgjorde Scavenius-regeringen. Fogh Rasmussens politik i dag og Scavenius’ i 1943 har bund i den samme politiske tankegang«.

»Regeringens herre og mester er selvfølgelig ikke Hr. Hitler og Nazi-Tyskland. I dag er det Mr. Bush og USA. Men på mange måder er forskellen ens: Man kryber for de store«.

Derfor opfordrer initiativtagerne til at deltage i fire arrangementer på Halmtorvet, Nytorv og hos Jord- og Betonarbejdernes Fagforening, som modstandsfolkene står bag.

»En af de stolteste dage...«

Ifølge Anton Nielsen fra Horserød-Stutthof Foreningen er der mindst to gode grunde til at samles den 29. august: »Det er et af landets stolteste dage, dengang folket gjorde op med kollaboratørerne og deres landsskadelige samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt«.

På den mere dystre side advarer arrangørerne om USA’s supermagtstatus og »Den nye Verdensorden«, som »kan vise sig mindst lige så farlig for menneskehedens fremtid, som Hitler og hans horder«.

Læs om besættelsen i Leksikon for det 21. Århundrede

Se kalenderen for demonstrationer og møder ifm. 29. august 1943

Af Linda Hansen/Monsun

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce