Annonce

27. august 2003 - 12:56

Hård kurs mod bz’ere

Tre gange har boligaktivister besat et forfaldent hus på hjørnet af Rantzausgade og Griffenfeldsgade på Nørrebro i København. Sidste gang sad fem bz’ere i et døgn på taget under massiv politibelejring.

Politidirektøren: »Det er møgirriterende«

Politidirektøren for Københavns Politi, Hanne Bech Hansen, lufter muligheden for at benytte en strengere paragraf for gentagne besættelser. »Grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden« kan give fængsel op til halvandet år.

Men en ting er sigtelsen, noget andet er dom. Det har tidligere vist sig svært for anlagemyndigheden at benytte paragraffen, også i forbindelse med voldelige sammenstød. Og i det aktuelle tilfælde er der tale om fredelige husbesættelser.

Hanne Bech Hansen motiverer i Jyllands Posten sit forslag med ordene:

»Vi er ikke i panik, men det er møgirriterende at bruge tid og kræfter på gentagne besættelser. Derfor må vi sætte hårdere ind«.

Bz’erne forlod huset under råb som: »huset bli’r besat igen« og »kampen fortsætter!«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce