Som eksempel nævntes det på www.policyanalysismarket.org at man kunne købe »futures« på muligheden for et angreb med biologiske våben i Israel eller et statskup i Jordan. Hjemmesiden er nu nedlagt.
En future på en sådan begivenhed kunne tænkes at koste fem cent, men hvis mange af deltagerne mente, at sandsynligheden var stigende, kunne kursen stige til eksempelvis 50 cent. I tilfælde at det faktisk skete, skulle hver future indbringe en dollar.
På den måde skulle det være muligt at indsamle oplysninger fra mange uafhængige kilder på en gang, og mistænkelige udsving i priserne eller »mærkelige« investeringer skulle give et forvarsel om eventuelle forestående angreb.
»Dybt usmageligt«
Medlemmer af USAs senat har udtrykt kritik af initiativet, som betegnes som et spild af skattepenge, dybt usmageligt og dybest set ubrugeligt. Det ville være alt for let at manipulere dette marked som en afledningsmanøvre, og desuden ville de mennesker, der havde konkrete informationer være dem, der var mindst tilbøjelige til at afsløre dem.
Senator Byron L. Dorgan spørger, om man kunne forestille sig situationen, hvor »et andet land gav statsstøtte til et projekt, hvor man kunne lave væddemål på snigmord på en amerikansk politiker?«
Senator Dorgan har i øvrigt har svært ved at overbevise mange mennesker om, at projektet ikke var rent opspind.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96