Højreorienterede hærger i Guatemala

Velorganiserede bøller

Mens retssystemets forskellige instanser er i konflikt med sig selv forsøger generalens parti, regeringspartiet FRG, tilsyneladende at lægge yderligere pres på Højesteret og forfatningsdomstolen gennem velorganiserede optøjer. Deres kerne består i følge avisen Prensa Libre af cirka 50 busfulde indianske bønder, der er blevet kørt ind til hovedstaden fra forskellige landdistrikter.

Den 21. juli sagde generalen, at han muligvis ville miste kontrollen over sit partis medlemmer, hvis det gik galt med hans opstilling.

FRG afviser at have organiseret optøjerne.

Passive politifolk

Efter at have forsøgt at besætte arbejdsgiverforeningens kontorer brændte uromagerne ifølge Prensa Libre dæk af i gaderne og jagede journalister, der forsøgte at dække urolighederne, igenenem gaderne. En tv-journalist døde af et hjerteslag under flugten.

Prensa Libre fortæller, at ca. 50 urobetjente så passivt på, mens journalisten døde. De forklarede til avisen, at de ikke havde fået ordre til at gribe ind.

Der er rejst tvivl om, hvem der egentlig befaler over politet. Landets politichef og indenrigsministeren, som er øverste poliiske chef for politiet, er trådt tilbage i protest imod, at politiet skal have fået ordrer om ikke at gribe ind. Det skete selv om præsidenten i TV sagde, at han havde beordret politiet ind.

Hæren spøger

Den stadigt mere voldelige politiske situation i landet har rejst frygt for, at hæren ønsker at tilbageerobre noget eller hele den politiske magt, som institutionen gradvist har tabt siden fredsaftalerne i 1996.

General Rios Montt stod efter et militærkup i 1982 i spidsen for en anti-guerrillakampagne, der kostede ti-tusinder af indianere livet. I dag står han i spidsen for det højre-populistiske parti FRG, der leder et opgør med fredsaftalen af 1996, der for første gang siden 1954 gav landets folkelige bevægelser et betydeligt spillerum.

Fred med demokrati og fattigdom

Fredsaftalen var afslutningen på en gradvis overgang fra militær til civil styre, som hæren selv satte i gang i 1985, men som hæren var meget skeptisk overfor i sin endelige udformning.

Aftalerne blev indgået i 1996 mellem venstreorienterede guerillaer og det daværende regeringsparti PAN under ledelse af Alvarú Arzu, et fremtrædende medlem af landets arbejdsgiverforening. Fredsaftalen støttedes af arbejdsgiverforeningen, der domineres af moderne eksportvirksomheder, som ikke ønsker en tilbagevenden til militaturdiktaturets internationale isolation.

Landets udvikling under den demokrariske og økonomiske åbning mod verden har været præget af sociale kampe om privatiseringer, øget arbejdsløshed og fattigdom, stærkt øget vold og kriminalitet, samt folkelige bevægelser, der i stigende grad sætter krav på dagsorden, som blev holdt tilbage under borgerkrigen, men som der under den førte liberale økonomiske politik heller ikke har været råd til.

Nedslidt højreoprør

Generalen og hans parti, FRG, samlede sidst i 90’erne store dele af hæren og dens tilknyttede økonomiske interesser; godsejere, der ikke har råd til at betale lønninger, som markedet uden hærens indblanding kræver; og mange fattige indianske bønder, som deltog eller blev presset ind i borgerkrigen på hærens side, eller som i ham ser en figur, der taler de fattiges sag mod hovedstadens verdensfjerne erhversfolk.

FRG’s første sejr var en folkeafstemning i 1999, der nedstemte et forslag om at som føre mange af fredsaftalernes reformer ind i grundloven. Dernæst vandt partiet regeruingsmagten, dog uden Rios Montt, der blev udelukket fra at stille op, og måtte nøjes med at blive formand for parlamentet

FRG’s regeringstid har imidlertid været præget af indre splittelse og omfattende korruptionsskandaler. Mange bønder, der uden løn kæmpede på hærens side under krigen i de såkaldte civile forsvarspatruiljer, er blevet desillusionerede efter at løfter om kompensation for deres tjeneste ikke er blevet opfyldt.

Ifølge meningsmålinger er Rios Montt for tiden en af landets mest upopulære politikere. Uden Rios Montt spidsen spås FRG få valgchancer, og kun en nylig splittelse i PAN har skabt egentlig tvivl om det kommende valgs resultat, selv hvis Rios Montt får lov at stille op.

Men en mere voldelig atmosfære under valgkamp kan øge hans chancer betydeligt, da den bringer hærens uberegnelige indflydelse i front.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs foregående artikel på Modkraft