Stigende amerikanske tab i Colombia-krig

24.07.2003 (Af Maria Engqvist, ANNCOL*) Ifølge en leder i dagbladet Washington Post den 16. juni, er 17 amerikanske militærfolk og kontrakt-ansatte lejesoldater blevet dræbt i Colombia siden 1998. Fem er blevet dræbt alene siden februar i år, og i samme tidsrum er tre amerikanske fly blevet skudt ned.

Men ingen udenfor den amerikanske centraladministration er i virkeligheden klar over de nøjagtige amerikanske tabstal på grund af Washingtons hemmelighedskræmmeri omkring engagementet i den colombianske borgerkrig.

Det reelle antal af amerikanske tropper og lejesoldater i landet er heller ikke offentligt tilgængeligt. Den amerikanske regering hævder at antallet er under 1.000. En talsmand for den venstreorienterede FARC-guerilla, Javier Cifuentes, anslår derimod at antallet snarere er det dobbelte, skriver det chilenske net-medie El Mostrador.

FARC (Colombias Revolutionære Væbnede Styrker) er Latinamerikas ældste og stærkeste væbnede oprørsbevægelse. Guerillaen kæmper for sociale reformer og kræver stop for privatiseringer og neoliberale tiltag. USA betegner FARC som en international terror-organisation. Derfor forsyner Washington regeringen i Bogotá med militærhjælp svarende til en værdi af knap 15 millioner kr. om dagen som et led i »Krigen mod Terror«.

Fem måneder i fangenskab

Den 13. februar i år skød guerilla-styrker et amerikansk spionfly ned nær militærbasen Larandia for foden af Andes-bjergene. Under en efterfølgende ildkamp blev den amerikanske officer Thomas Janis og den colombianske sergent Luis Cruz dræbt. Derefter overgav flyets tre øvrige besætningsmedlemmer sig til guerillasoldaterne. Siden da har flere tusinde colombianske soldater med hjælp fra amerikanske eksperter forgæves forsøgt at opspore de tre mænd, der alle er CIA-ansatte militærfolk.

FARC har tilbudt at løslade de tre amerikanske soldater sammen med et antal colombianske officerer og prominente politikere, der også er taget til fange af oprørerne, som led i en fange-udveksling. Det har den en yderliggående højre-orienterede colombianske præsident Alvaro Uribe dog afvist. I stedet har præsidenten anmodet USA om at øge militærhjælpen til de trængte regeringsstyrker.

Talspersoner for FARC har ved flere lejligheder understreget, at guerillaen ikke ser sig selv som fjender af den amerikanske befolkning.

Men den højtstående FARC-kommandant Andres Paris har tidligere i et interview med ANNCOL udtalt, at »alle colombianske eller udenlandske militærfolk, der befinder sig i kampområder, bliver betragtet som militære mål.«

Latinamerikanske lejesoldater

USA’s kongres har sat et loft for hvor mange amerikanske statsborgere, der lovligt må deltage i den colombianske borgerkrig. For at omgå dette loft har private amerikanske firmaer, der udfører militære opgaver i Colombia, ansat et stort antal ikke-amerikanske militærfolk. Lejesoldater, der arbejder for det amerikanske firma DynCorp, har jævnligt været i ildkamp med guerillastyrker, og DynCorp-piloter fra El Salvador og Peru er blevet meldt dræbt i kamp ved flere tilfælde i de seneste to år.

Mindst 16 amerikanske firmaer bliver betalt af USA’s udenrigsministerium for at deltage i krigen i Colombia, ifølge en opgørelse bragt i sidste måned af det regeringsvenlige colombianske dagblad El Tiempo. Opgaverne spænder fra at stille bodyguards til rådighed for colombianske top-folk til at dirigere luftbombardementer.

Firmaerne tæller foruden DynCorp blandt andre Lockheed-Martin, California Microwave Systems (en del af Northrop-Grumman-koncernen), Matcom og Arinc.

Øget britisk deltagelse

Også britiske tropper – heriblandt soldater fra specialstyrken SAS – deltager i den brutale krig, der dagligt koster omkring 20 mennesker livet. Det britiske dagblad Guardian afslørede for nylig, at britisk militærhjælp til Colombia er stigende indenfor flere nøgleområder.

Det drejer sig blandt andet om SAS-træning af jægersoldater i junglekamp, større forsyninger af efterretningsudstyr og andet militært isenkram, og rådgivning i guerillabekæmpelse af den colombianske hærs nye bjerg-enheder.

Guardian skriver også, at Storbritannien nu er den næststørste yder af militærhjælp til Colombia – kun overgået af USA. Colombia er til gengæld den tredjestørste modtager af amerikansk militærhjælp – kun overgået af Israel og Egypten.

Der er dog ikke blevet meldt om britiske tab i Colombia siden juni 1989, hvor den tidligere SAS-instruktør Peter McAleese blev dødeligt såret ved et helikopterstyrt. McAleese var sammen med andre britiske soldater blevet hyret af højtstående colombianske officerer i samarbejde med Gacha narko-kartellet til at angribe et FARC-hovedkvarter.

* Artiklen er oversat af Monsun fra det colombianske nyhedsbureau ANNCOL

Læs mere hos Anncol