Annonce
Massemorder stiller op til valg
Rios Montt tog magten ved et kup i 1982, midt under den guatemalanske borgerkrig. Som præsident stillede han sig i spidsen for en anti-guerillakampagne, der ifølge den katolske kirkes og FN’s sandhedsrapporter kostede titusinder af civile indianske landsbyboere livet.
Rios Montts parti, FRG, vandt regeringsmagten ved det sidste valg, men på grund af forfatningsbestemmelsen måtte han tage til takke med at blive formand for parlamentet.
Politisk afgørelse
Officielt hviler afgørelsen i, at den forfatning, som forbyder kupgeneralers opstilling, først blev vedtaget efter 1982 og ikke bør gælde med tilbagevirkende kraft. Men mange opfatter afgørelsen som politisk bestemt. FRG har i sin regeringsperiode anstrengt sig for at placere tilhængere overalt i statens institutioner, også i forfatningsdomstolen.
Forfatningsdomstolens sammensætning har især været udsat for kritik, efter at en lodtrækning, der skulle udpege to supplerende dommere, resulterede i valget af to FRG-tilhængere. Den ene måtte erklære sig inhabil og trække sig, men alligevel fik kendte FRG-tilhængere flertal i den endelige sammensætning.
Voldelig valgkamp
Rios Montts parti afviser en stor del af fredsaftalerne fra 1996 mellem staten og den venstreorienterede guerilla URNG. FRG stod i 1999 i spidsen for en vellykket kampagne mod en ny grundlov, som skulle institutionalisere aftalernes demokratiske garantier, herunder en række rettigheder for landets indianske flertal.
Generalens kandidatur frygtes at føre til en yderligere polarisering af valgkampen. 10 personer tilknyttet oppositionspartier er allerede blevet dræbt – 6 fra det venstreorienterede ANN, og hhv. 3 og 1 fra midterpartierne UNE og PU, meddeler den danske solidaritetsorganisation Mellemamerika Komiteen.
Af Sven Gårn Hansen, Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96
Debat
Annonce
