USA-mediernes enøjede krigs-journalistik

Resultatet er blandt andet, at 41 procent af amerikanerne stadig ikke er klar over, at der ikke er fundet nogle masseødelæggelsesvåben.

31 procent af den amerikanske befolkning tror sågar, at irakerne benyttede de omtalte våben mod amerikanske tropper.

FAIR har over en tre ugers periode fra den 19. marts, dagen efter krigens start, registreret 1.617 kilder, der optrådte på de seks største nyhedskanaler: ABC World News Tonight, CBS Evening News, NBC Nightly News, CNN’s Wolf Blitzer Reports, Fox’s Special Report with Brit Hume, og PBS’s NewsHour With Jim Lehrer.

Af de 1.617 kilder gik næsten 64 procent ind for krigen, mens 71 procent af de amerikanske gæster i studierne var krigstilhængere. Krigsmodstanderne udgjorde til gengæld kun ti procent af samtlige kilder, seks procent af de ikke-irakiske kilder og kun tre procent af de amerikanske kilder.

Dermed var der seks gange større sandsynlighed for at se en krigstilhænger i nyhederne end for at opleve en krigsmodstander. Det tilsvarende tal for de amerikanske kilder alene var 25 til 1.

Navnløse krigsmodstandere

Generelt blev den store anti-krigsbevægelse både i USA og resten af verden stort set ignoreret på de amerikanske nyhedsstationer. På et tidspunkt hvor 27 procent af den amerikanske befolkning udtrykte modstand mod krigen, udgjorde kun tre procent af de amerikanske nyhedskilder krigsmodstandere, viser FAIR’s undersøgelse.

Af de seks undersøgte nyhedsstationer havde NBC den højeste andel af krigsmodstandere – fire procent – mens CBS var bundscorer med kun én procent. At netop NBC blev topscorer, kan virke overraskende i betragtning af at kanalen ejes af General Electric, der er en sværvægter blandt leverandører til militæret.

De få krigsmodstandere, der trods alt fik lov at komme til orde i nyhederne, blev udelukkende præsenteret gennem enkelt-sætninger fra interviews foretaget på gaden. Ikke en eneste erklæret krigsmodstander blev interviewet i et de seks stationers nyhedsstudier.

De få krigsmodstandere blev desuden sjældent præsenteret med navn. Mens 80 procent af krigstilhængerne var navngivet, optrådte 42 procent af modstanderne enten uden navn eller med vage betegnelser som for eksempel »demonstrant« eller »anti-krigsaktivist«.

Kun en enkelt leder af en anti-krigsgruppe – Leslie Cagan fra United for Peace and Justice, der organiserede fredsmarcher i New York – optrådte i et CNN-interview den 27. marts med en enkelt sætning fra et interview optaget på gaden.

Militæret taler

Også fordelingen af kildernes officielle status var ifølge FAIR meget skæv. Hele 63 procent af samtlige kilder bestod af nuværende eller tidligere regeringsansatte.

Af de amerikanske kilder, der tilsammen udgjorde 76 procent af alle kilder, var næsten to tredjedele (68 procent) nuværende eller tidligere regeringsansatte.

Og i kategorien af amerikanske ansatte udgjorde militærpersoner 47 procent af de interviewede. Ifølge FAIR blev den militære dominans afspejlet i nyhedsstationernes fokus på informationer fra enten journalister, der opholdt sig sammen med soldater ved fronten eller deltog i militære pressemøder samt analyser fra betalte militærpersoner.

Ud af i alt 840 amerikanske kilder med enten nuværende eller tidligere tilknytning til regering eller militær gav kun fire udtryk for anti-krigsholdninger.

Når det gjaldt irakiske kilder var forholdet mellem civile og officielle kilder næsten omvendt. Ud af 200 interviewede var mindre end en tredjedel (31 procent) regeringskilder, mens interviews med irakere på gaden udgjorde 62 procent. Af disse udtrykte 49 procent støtte til det amerikanske angreb, mens 18 procent var imod. Disse gadeinterviews var imidlertid sjældent særligt dybdegående, men bestod primært af »one-liners« som for eksempel »God damn to bloody hell Saddam«.

Opposition ignoreres

De kilder der kom fra andre lande end USA, Storbritannien og Irak udgjorde i perioden blot seks procent. Set i lyset af at den stærkeste opposition mod krigen i Irak fandtes i lande, der ikke selv var involveret direkte i invasionen, er det måske ikke så overraskende, at en stor del af disse kilder var modstandere af krigen. 48 procent udtrykte således modstand eller var medlemmer af en regering, der kritiserede krigen.

Borgere fra Frankrig, Tyskland og Rusland – de mest krigs-skeptiske lande – udgjorde 16 af samtlige interviewede, det vil sige én procent af alle gæster. Af disse 16 var de ni regeringsrepræsentanter.

Åbenlyst fordomsfuld

FAIR’s undersøgelse viser desuden, at antallet af baggrundskilder med en ikke-militær baggrund var forsvindende lille: kun fire procent af alle kilder var akademikere, medlemmer af tænketanke eller repræsentanter for ikke-statslige organisationer (NGO’er).

Af disse i alt 64 ikke-militære kilder talte kun én enkelt imod krigen. Tolv var tilhængere, mens de resterende 51 ikke tog konkret stilling.

Af de få NGO-organisationer, der optrådte i nyhederne, var kun Internationalt Røde Kors i studiet mere end én gang.

CBS Evening News havde både det højeste antal regeringsrepræsentanter blandt de amerikanske kilder og det laveste antal af amerikanske krigsmodstandere, og nyhedsudsendelsens faste studievært, Dan Rather, erklærede åbent partiskhed i sin dækning af krigen, da han optrådte i showet Larry King Live den 14. april 2003:

– Hør her, jeg er amerikaner. Jeg har aldrig forsøgt at bilde nogen ind, at jeg er en eller anden internationalist eller noget. Og når mit land er i krig, ønsker jeg, at mit land vinder, hvad definitionen af »vinde« så end er. Jeg hverken kan eller vil argumentere for, at det er en dækning uden fordomme. Hvad det angår, er jeg fordomsfuld.

Udbredt uvidenhed

Den fordomsfulde og ensidige dækning af krigen i de amerikanske medier kan måske være en af forklaringerne på, at et forbløffende stort antal amerikanere tror, at der er fundet masseødelæggelsesvåben i Irak – og måske endnu mere overraskende: at masseødelæggelsesvåben blev brugt mod amerikanske styrker under invasionen.

I en meningsmålingsundersøgelse foretaget af PIPA – et fælles projekt bestående af Center on Policy Attitudes (COPA) og Center for International and Security Studies at Maryland (CISSM) – svarer 34 procent af de adspurgte, at USA har fundet disse våben, mens syv procent er usikre på det.

Blandt dem, der støttede beslutningen om at gå i krig, var hele 52 procent overbevist om, at amerikanerne havde fundet masseødelæggelsesvåben.

Blandt republikanere, der oplyste at de fulgte særdeles godt med i international politik var tallet endnu højere: 55 procent mente, at der var fundet våben, mens kun 45 procent ved, at det ikke passer.

Hvad angår anvendelse af masseødelæggelsesvåben mod amerikanske tropper i Irak, mente 22 procent af de adspurgte, at det var sket, mens ni procent var usikre på det. Blandt de 69 procent, der var klar over, at det ikke passede, var der ingen nævneværdig forskel på krigstilhængere og -modstandere.

Yderligere ensretning på vej

Er man bekymret over tendensen af ensrettede og propaganderende nyhedsmedier i USA, ser fremtiden ikke lysere ud. En høring den 2. juni i Kommissionen for Føderal Kommunikation (FCC), der skulle tage stilling til reglerne for medie-ejerskab, stemte et lille flertal for at løsne de gamle regler.

Kritikere frygter nu, at opblødningen af medie-regulativerne vil føre til, at endnu flere medieselskaber samles på færre hænder, hvilket risikere at gå ud over såvel lokal journalistik som forskelligartetheden i dækningen af forskellige begivenheder.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere om FAIR’s undersøgelse (engelsk)

Læs mere om PIPA’s undersøgelse (engelsk)

Besøg Center for Digital Democracy

Besøg Center on Policy Attitudes (COPA)

Besøg Center for International and Security Studies at Maryland (CISSM)