Tilbageblik på Evian

For at undgå demonstrationer og protester mod mødet var hele Evian spærret af i en såkaldt »rød zone« med totalforbud mod nogen form for demonstrationer. På grund af den afsides beliggenhed og byens beskedne størrelse var mange af delegationerne henvist til at overnatte i Geneve.

På grund af demonstrationsforbuddet i Evian var den globale protestbevægelse henvist til andre byer. Dette blev gjort ved at organisere modstanden i store »teltlejre« i byerne Annemasse (Frankrig), Geneve og Lausanne (Schweiz). Hver lejr med forskellige workshops, politiske udtryk og demonstrationer.

1. juni var dagen, hvor de primære modstands-aktiviteter skulle finde sted. Det var åbningsdagen for mødet, og dagen hvor alle delegationerne skulle transporteres fra Geneve til Evian.

Blokader af delegerede

Der var fra arrangørernes side lagt op til forsøg på at blokere så mange indfaldsveje fra Geneve til Evian som muligt, og dermed forsinke mødets afholdelse.

Blokaderne startede tidligt om morgenen kl. 5.00. Fra Annemasse gik den store og politisk brede demonstration med 50-100.000 deltagere, for med sin blotte størrelse at blokere indfaldsvejene til Evian fra deres side af Lach Leman søen.

En del af den demonstration fortsatte siden mod selve Evian, men blev dog stoppet kort før byen af massivt politiopbud, tåregas og vandkanoner.

Demonstrationerne i Geneve startede med blokader af byens infrastruktur, motorvejsbroer og delegationernes hoteller. Politiet forsøgte at rydde blokaderne, demonstranterne svarede igen med sten og flasker, og på den måde bølgede kampene frem og tilbage hele dagen.

Lausanne var på forhånd blevet udråbt til at være et af de vigtigste områder for blokaderne, da det var ventet at delegationerne skulle sejle fra byens havn og til Evian. De syv indfaldsveje blev forsøgt blokeret – det lykkedes også næsten, indtil den sidste vej, hvor demonstrationen blev angrebet af politiet, der med tåregas og vandkanoner splittede folk.

Danske aktivister »anholdt«

Demonstranterne blev de næste timer, med »chok-granater« og mere tåregas, presset hele vejen tilbage til deres teltlejr. Lejren blev derefter omringet, og politiledelsen krævede, at alle aktivister skulle følge med to og to til et »afsikret« område, hvor deres identitet skulle tjekkes.

Aktivisterne nægtede dette, satte sig ned og holdt sammen i kæder for at passe på hinanden. Politiet begyndte derefter at slæbe folk væk, og omkring 150 aktivister blev taget, heriblandt 15 danskere fra Globale Rødder.

Ifølge aktivisterne fra Globale Rødder blev de lagt i strips (plastic-håndjern), kørt væk i transportbiler og sat i celler på 3-20 personer. De blev alle kropsvisiteret, og nogle fik taget billeder og fingeraftryk. Efter 3-5 timer var alle danske aktivister på fri fod, og politiet fastholdt, at de alle blot havde været til »identifikations-tjek«, og altså ikke havde været arresteret.

Politivold

Som ved tidligere topmøder har der været talrige rapporter om politivold, specielt i Geneve og Lausanne. Værst gik det ud over den britiske aktivist Martin Shaw, som deltog i den såkaldte »Aqua« blok, der i Lausanne blokerede en motorvejsbro.

Han og en kvindelig aktivist hang i hver deres ende af et reb på hver deres side af broen; rebet løb over broen og blokerede dermed trafikken. Da politiet ankom, reagerede de ganske enkelt ved at klippe rebet over, og Martin Shaw faldt 20 meter ned. Den kvindelige aktivist blev reddet af aktivister, der stod på broen og greb rebet.

Martin Shaw ligger stadig på hospitalet med svære brud i ryggen og benene, han er uden for livsfare, men det er endnu tvivlsomt om han nogensinde kommer til at gå igen.

Udover dette tragiske tilfælde blev aktivister behandlet for blandt andet sår efter gummikugler, og en britisk fotograf fra det progressive nyhedsbureau Indymedia blev opereret i benet efter et åbent sår fra en »chok-granat«.

Af Sebastian Gjerding/Monsun

Se Indymedias dækning af G8-topmødet (engelsk)