Frankrig og Østrig lammet af strejker

Hverken den franske eller den østrigske regering har indtil videre udvist nogen form for kompromisholdning. Tværtimod har begge regeringer forkyndt, at de agter at gennemføre deres nyliberalistiske »reformpolitik« uanset protester og modstand.

Opbakning får de af EU’s finansministre, som på et møde i tirsdags opfordrede specielt Frankrig til at udvise »disciplin på statsbudgettet« og reducere statsunderskuddet til tre pct.

Klassekampen i Frankrig

Ligesom for otte år siden forsøger Frankrigs faglige og sociale bevægelser at knække regeringens nedskæringsplaner.

Dengang måtte en anden konservativ-liberal regering æde sine asociale udspil i sig igen. Protestbevægelsen gik dengang styrket ud af klassekampen og førte til, at den daværende konservativt ledede regering måtte gå af.

Frankrigs nuværende konservative statspræsident, Jacques Chirac, understregede derfor i en udtalelse fra G8-topmødet i Evian, at denne gang vil han under ingen omstændigheder være med til trække regeringens forehavende tilbage.

Set i lyset af de store strejker med millioner af deltagere, der tirsdag lammede centrale samfundssektorer i Frankrig, er dette dog et åbent spørgsmål. Strejken omfattede størstedelen af det franske postvæsen, flypersonale og godt halvdelen af jernbanetrafikken, busser og metro. I Paris blokerede ifølge arrangørene op til 150.000 mennesker Paris centrum.

Regeringens forsøg på at splitte de strejkende

Kort tid før aktionsdagen forsøgte regeringen med forskellige manøvrer at splitte protestbevægelsen. Således tilbagekaldte man foreløbigt en planlagt decentralisering af landets statslige skoler for at svække lærernes strejkeberedskab.

Lærerfagforeningen havde vurderet, at regeringens planer om decentralisering ville betyde »begyndelsen på enden af ligheden i grundskolen«.

Ligeledes forsøgte man at inddæmme kampgejsten blandt de ansatte indenfor togdriften ved at sende et brev til hvert enkel af dem for at gøre opmærksom på, at den planlagte pensionsreform ikke ville få nogen som helst betydning for deres vedkommende.

De statslige splittelsesforsøg viste sig at være forgæves: Mod alles forventning deltog 40 pct. af jernbanearbejderne og over 50 pct. af landets lærere aktivt i strejken.

En splittet fagtop – en enig basis

Den vigtigste rolle i aktionsdagen havde landets største fagforening CGT (tidligere kontrolleret af det stærkt svækkede kommunistparti PCF) og tre andre landsdækkende mindre fagforeninger.

Den andenstørste fagforening, det socialdemokratiske CFDT har på ledelsesplan i sidste uge indgået et seperat forlig med regeringen - det såkaldte »pensionsforlig«.

På trods heraf mobiliserede talrige lokale og regionale afdelinger af CFDT for strejken og vendte sig dermed åbent mod deres ledelses samarbejde med den konservativ-liberale regering.

Tirsdag eftermiddag startede en urafstemning i de enkelte fag om strejkens fortsættelse.

Strejke mod regeringen - den største i Østrig siden 50’erne

I Østrig kom det som en overraskelse for de fleste, at strejken mod den konservativ-højrepopulistiske regeringskoalitions asociale planer blev så omfattende, som den gjorde.

Man skal helt tilbage til 50’ernes klassekampe for at finde strejker med tilsvarende bredde og engagement. De fagligt initierede strejker og protestaktioner omfattede hele den offentlige

trafik – togdriften lå stille i 24-timer.

Mange hovedtrafikveje var døgnet rundt blokeret af strejkende, postudleveringen blev standset og de fleste offentlige kontorer, børnehaver, skoler og universiteter var lukket.

Selv politiet opretholdt kun en såkaldt »Nødtjeneste«, mens de fleste andre politifolk strejkede! Også indenfor det private arbejdsmarked var hundredevis af virksomheder lammet af strejker og blokader.

Ifølge det østrigske fagforbunds formand, Fritz Verzetnitsch, får strejkerne i disse dage så stor tilslutning, da det gælder et elementært »forsvar af vores levestandard mod nyliberalistiske overgreb«.

Op til 45 pct. mindre pension

Således ønsker regeringen at gennemføre en reduktion af de hidtidige pensionsordninger med omkring 10 pct.

For den kommende generation af pensionister vil de nye reformplaner betyde en differentieret reduktion af pensionen med op til 45 pct. I Østrig har hver anden folkepensionist en pension, der ligger klart under 1.000 euro (7.500 kr.) pr. måned.

Hvilken udfordring?

Den konservative regeringsleder Wolfgang Schüssel kommenterede strejken og udtalte, at den ikke vil få nogen som helst indflydelse på regeringens beslutninger.

Han beskyldte desuden store dele af fagforeningerne for at være præget af »alt for stor uvilje til nødvendige reformer«. Han henviste i denne sammenhæng til den tyske socialdemokratisk-grønne regeringskoalitions »reformvilje«, hvori han mente at kunne finde belæg for, at det næppe handlede om en konflikt mellem venstre-og højrefløjen, men snarere om »realister kontra folk der hænger fast i fortiden«...

Klassekamp på EU-plan?

Modstanden mod EU-regeringernes massive nedskæringer i den sociale sektor viser mange tegn på fremkomsten af en socialpolitisk klassekampbevægelse på europæisk plan. På tværs af nationale særegenheder og snævre faglige afgrænsninger udviser denne nye protestbølge en potentiel, stor duelighed til at mobilisere med samstemmende kampkrav.

Der former sig gradvist et fælles fodslag i kampen mod de nyliberalistiske indhug i tidligere tiders tilkæmpede sociale, økonomiske og (køns-) politiske rettigheder.

Protestbevægelsen omfatter ikke bare de fagligt organiserede, men mobiliserer større grupper af protesterende, bla. også arbejdsløse, indvandrere samt socialt og kønspolitisk marginaliserede lag. En sådan samfundsopposition kunne på længere sigt udvikle sig til en reel udfordring til EU-regeringernes kapitalistiske innovationspolitik.

Af Alfred Lang/autonomi-kollektivets info-service

Kilder:

Dagbladet Liberatión

Der Standart, østrigsk dagblad

Den østrigske venstrefløjsugeavis Volksstimme (KPÖ)