Annonce

23. maj 2003 - 16:34

WTO-protester i København

Demonstrationen på tirsdag anbefales af bl.a SUF, SFU, ATTAC-Danmark, ATTAC-Malmø, International Børnesolidaritet, Globale Rødder, IS, Enhedslisten, Mellemamerika Komitéen, Sydafrika Kontakt og Ibis.

Det officielle møde

Fair Trade Kampagnen fokuserer på tre kritikpunkter i forbindelse med WTO-mødet. For det første, at IMF og Verdensbanken sidder med ved bordet for at skabe sammenhæng mellem deres politik og praksis. Det kan betyde, at WTO-beslutninger, der ikke kan bringes igennem politisk, kan IMF og Verdensbanken tvinge igennem. Fordi de organisationer yder lån til u-landene mod gennemførsel af liberalistiske reformer.

Et andet formål med mødet i København er at »vinde« indflydelsesrige u-lande. Det har været vigtigt for arrangørerne at sikre deltagelse af repræsentanter fra flest mulige, såkalt indflydelsesrige, u-lande. Modellen kan kaldes en dominometode, som bl.a sås i forbindelse med udvidelsen af EU. Når et land går ind på kravene, står de andre svagere og må indrette sig.

Fair Trade Kampagnens tredje kritikpunkt er, at mødet simpelthen er skønmaling af en »hæslig handelspolitik«.

Protest-optog

Demonstrationen begynder på Christianshavns Torv kl. 16.00. Herefter vil optoget gå forbi Eigtveds Pakhus, hvor WTO og de andre holder møde.

Der vil være masker og figurer af kunstneren Jens Galschiøt, musik og taler, bl.a andre af Aileen Kwa fra »Focus on the Global South«.

Fair Trade Kampagnens hjemmeside

Læs »Power Politics in the WTO« af Aileen Kwa

Se Modkraft Kalender

Af Linda Hansen/ Monsun

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce