De modstandsaktiviteter, der vil finde sted som protest mod G-8 mødet i Evian, er hovedsagligt udsprunget af to forskellige strømninger: Antikrigsbevægelsen og modstanden mod den nyliberalistiske globalisering.
Anti-krigsbevægelsen og ATTAC
Indenfor den brede antikrigsbevægelse er det især den venstreradikale strømning omkring ACG- kollektiverne (»Agir Contre la Guerre«), der er drivkraft i mobiliseringen til topmødet i
Evian.
Den anden store mobiliseringskraft er spektret omkring ATTAC. Denne organisation har dog med sin tvetydige rolle som social aktør og globaliseringskritiker på den ene side og sin rådgiverfunktion for politikerne på den anden side, skabt en vis rådvildhed blandt regeringsmodstanderne. For nyligt appellerede den franske formand for ATTAC og medlem af det stærkt svækkede franske kommunistparti PCF, Jaques Nikonoff, til den konservative statspræsident Chirac om at overføre sin »aktion mod krigen« til indenrigspolitikken.
ATTAC-formanden opfordrede Chirac til at gøre sin indflydelse blandt sine partifæller gældende for at forhindre, at den franske social-økonomiske politik bliver inspireret af den »anglosaksiske nyliberalisme«.
Regeringens dobbeltstrategi mod protest
Mens protesterne mod de drastiske og asociale nedskæringsfelttog tager til i styrke, praktiserer regeringen en dobbeltstrategi, som går ud på at splitte den sociale modstand.
De forsøger at inddæmme modstanden ved at indgå i dialog med repræsentanter fra et bredt socialt spektrum som for f.eks. »Foreningen af Kommunale Parlamentarikere«, Røde Kors, Amnesty International, Greenpeace, tredje verdens-solidaritetsgrupper, ATTAC, AIDS-hjælpe-organisationen Act Up, forskellige katolske grupper med flere.
Samtidig oprustes repressionsapparatet og sideløbende med dialogen, iværksættes skærpede sikkerhedsforanstaltninger mod protesterne på gaden.
Således oprettes der i forbindelse med G8–mødet i Evian en 20 kilometer lang »rød zone«, hvori enhver demonstration vil være forbudt. Der vil i lighed med topmødet i København blive bygget store containere med henblik på eventuelle anholdelser og internering af demonstranter. Der er også blevet udfærdiget såkaldte »sorte lister« over politisk mistænkelige borgere, der er registreret som »demonstrations- turister«. De vil blive nægtet indrejse til Frankrig. Lignende foranstaltninger vil blive taget i brug fra schweizisk side.
Protesterne mod G8 topmødet
Hovedparten af de planlagte protester vil ikke finde sted i selve Evian – en by, som på tre sider er omgivet af bjerge og sø, men i Annemasse, som ligger 30 km længere mod sydvest, på grænsen til Schweiz.
Højdepunktet for G-8 protesterne mod imperialistiske krige, udplyndring og fattigdom vil være demonstrationen den 1. juni mellem Genf og Annemasse. En del af det venstreradikale spektrum vil derudover forsøge at nå frem til selve Evian for »optimalt at forstyrre de globale magthaveres topmøde«.
Tilbage er spørgsmålet, om det lykkes for initiativtagerne til modstandsaktiviteterne at bygge en bro mellem de aktuelle socialpolitiske protestbølger, der for tiden raser over hele landet og så mobiliseringen mod G-8 topmødet.
Af Alfred Lang og Inge Kongsgård Hansen
Dansk side om G8-protest. Mobilisering og info
Infos om G8 modstanden:
Indymedia Schweiz (på engelsk, tysk eller italiensk)
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96