Et netværk ved navn »Nationale Arrangementer På Tværs« er blevet samlingspunkt for flere grupper på den yderste højrefløj i Danmark. Netværket står blandt andet bag kampsportskonkurrencer, fortæller Researchgruppen Redox.
Samarbejdet mellem en række organisationer og enkeltpersoner på den yderste højrefløj i Danmark er tilsyneladende mere omfattende end hidtil antaget.
Et netværk med navnet »Nationale Arrangementer På Tværs« har siden 2012 i al hemmelighed afviklet flere arrangementer, der har samlet medlemmer af den højreekstremistiske kampsportklub RightWings, den antimuslimske Danish Defence League, den racistiske hooligangruppe White Pride og det nynazistiske Danskernes Parti.
Det skriver den venstreorienterede researchgruppe Redox i en ny artikel på deres hjemmeside.
Det højreeketrsme samarbejde koordineres ifølge Redox via en lukket facebook-gruppe med samme navn, der har omkring 125 medlemmer, hvor også folk Den Danske Forening, Frihedspartiet, Frit Danmark og den nu lukkede forening Vederfølner er at finde.
Netværket har blandt andet stået bag to kampsportskonkurrencer, skriver Redox.
Læs artiklen »Hemmelig højrefløjsalliance på tværs af organisationer« hos Redox.
Læs artiklen »Aarhusianske højreekstremister mister grebet om de unge« hos Modkraft.