Annonce

2. maj 2003 - 21:05

Kvajebajer til Fogh

I en pressemeddelelse fra Folkebevægelsen mod EU udtaler Ditte Staun:

»I Danmark giver vi kvajebajere til kollegaer, når vi dummer os. Det kan statsminister Anders Fogh Rasmusssen nu gøre«.

Ølflaskerne var alle forsynet med et mærkat med teksten »Kvajebajer. Fra Danmarks statsminister til EU’s ledere: Undskyld! Je m’excuse! Entschuldigen Sie! I apologize! Sponsor: Folkebevægelsen mod EU«.

Udnævnelsen af fjolset følger ovenpå balladen om den omstridte dokumentarudsendelse »Fogh bag facaden«, der har skabt en lidt trykket stemning blandt flere af de europæiske ledere.

På et minitopmøde i Bruxelles har Frankrigs præsident, Jacques Chirac, for eksempel betegnet den danske statsleder som »un crétin« – et fjols.

»Folkebevægelsen mod EU er enig med Jaques Chirac i, at Anders Fogh Rasmussen er et fjols i denne sammenhæng. Hvis sagen handlede om et dansk ønske om åbenhed i Det Europæiske Råd, så skal man lave nogle regler, der åbner dørene for pressen. Det er ikke det, der er sket. Tværtimod har statsministeren og tv-programmet efter alt at dømme forringet chancerne for at indføre mere åbne og demokratiske forhold i EU-institutionerne«, konstaterer Ditte Staun.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs hele pressemeddelelsen på Modkraft

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce