Annonce

13. november 2013 - 19:30

At stemme bare for at stemme?

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive noget om kommunalvalget. Når jeg alligevel gør det, er det fordi jeg vil kommentere på en udbredt, men efter min mening falsk idé.

Mange danskere stemmer ikke til kommunalvalget. Ved sidste kommunalvalg i 2009 stemte kun 65,8 % af de stemmeberettigede, det laveste resultat i 35 år. En nylig undersøgelse viser, at kun 35 % af de unge er helt sikre på, at de vil stemme til valget. Under dette års kommunalvalg er det svært ikke at lægge mærke til, hvordan en række kampagner er blevet sat i gang for at få flere folk til at stemme. Således har det f.eks. været muligt at brevstemme fra den 20. august i år. Samtidig kører ”brevstemme” busser rundt i hele landet, for at få flere folk til at stemme. På facebook findes der adskillige sider, der hedder noget i retning af ”Jeg stemmer til kommunalvalget i ….”. Devisen synes altså at være, at det bare gælder om at få folk til at stemme. De politiske partier og deres mest ivrige ”aktivister” synes at være ligeså meget optagede af bare at få folk til at stemme, som det at få folk til at stemme på netop dem. Det vigtige er ikke hvad folk stemmer på, men det at de stemmer. I hvert fald er at vigtigere end hvad.

Befolkningen, specielt de unge, bliver altså opfordret til bare at stemme. Det at stemme bliver vigtigt i sig selv. Problemet heri er, at det at stemme bliver reduceret til et slags ritual. Et ”demokratisk” ritual, hvor det vigtige ikke er resultatet men derimod ritualet i sig selv.

Det værste man kan gøre er dog bare at stemme, fordi man har fået at vide, at det er vigtigt. I så fald bidrager man til en forfladigelse af politikken, dens reduktion til et ritual.

Politik handler om at bryde med de herskende forhold, ikke om at bidrage til dem. Den bedste måde at opretholde de herskende forhold på er at inddrage befolkningen selv i reproduktionen af dem. En anden effektiv metode er, inden for ekstremt snævre rammer, at gøre plads til et meget bredt udvalg af næsten ens holdninger.

Kommunalvalget er på mange punkter karakteriseret ved begge dele. Inden for ekstremt snævre rammer diskuteres næsten ens holdninger på livet løs. Der er ikke noget at sige til, at kun 14 % af de unge interesserer sig for kommunalpolitik. Samtidig forsøger man at inddrage befolkningen i hele dette ritual. Det er endda muligt at afgive sin stemme inde på McD og endnu værre, at vinde penge ved at stemme.

Mit råd er derfor det modsatte: stem kun, hvis nogle af de opstillede faktisk udgør en del af et alternativ. Man må gerne være kritisk og kræsen. Hvorfor stemme, hvis man ikke mener, at nogle af de opstillede lister udgør et alternativ til den dominerende politik? Hvorfor stemme på Enhedslisten, når også de stemmer for stramme nedskæringsbudgetter og indgår forbund med partier som SF, S og de Radikale? Problemet er ikke, at folk ikke stemmer. Problemet er, at der generelt findes meget få alternativer inden for vores kriseramte politiske system.

Annonce