»Cuba er udnævnt som et af USAs mål«

– Umiddelbart efter der med kort tids mellemrum havde fundet tre flykapringer sted , blev en personfærge den 2. april 2003 kapret ud for den cubanske kyst. Allerede 10 dage senere blev tre af bortførerne idømt dødsstraf. Hvordan vurderer du den dom?

Xavier Declarcq:

– Efter min mening er dommene forkerte, selvom den væbnede aktion havde bragt mange civile menneskers liv i fare. Jeg mener ikke, at dødsstraf kan forsvares etisk i noget som helst tilfælde. En stat er i sin legitime ret til at forsvare sig mod alvorlig kriminalitet, men det kan ikke retfærdiggøre drabet på et menneske. Desuden viser diverse studier, at anvendelse af dødsstraf på ingen måde formindsker kriminalitet, fordi voldsforbrydere som oftest er emotionelt motiveret og ikke handler rationelt.

– I dette tilfælde har de cubanske myndigheder truffet en pragmatisk beslutning. De må være gået ud fra, at de politiske skadevirkninger som følge af protesterne vil være mindre, end det som venter, hvis ikke denne beslutning var blevet truffet.

Amerikansk 5. kolonne

– Anholdelsen af 78 regeringsmodstandere i marts 2003 førte også til internationale protester. Ser du nogen sammenhæng mellem de to tilfælde?

Xavier Declarcq:

– Lad os se på begge begivenheder i en bredere sammenhæng: USA’s interesse-repræsentation på Cuba overtræder ofte de bilaterale migrationsaftaler. I de fem måneder fra oktober 2002 til februar 2003 blev der udstedt 505 USA-visa til cubanske statsborgere. År 1999 var der tale om over 11.000 visa. Aftalen lyder på 20.000 pr.år. USA har altså lukket grænsen.

– Dermed forsøger man øjensynligt at fremprovokere en ny flygtningekrise. Men hvis der igen opstår en situation lige så dramatisk som i 1994, hvad taler så imod en US-intervention for at »redde cubanernes liv«? Man må bare håbe, at der bag den nuværende krise ikke ligger en masterplan, som er målrettet mod en sådan finale eskalation.

– I denne kontekst overvåger sikkerhedskræfterne på Cuba nu de næsten daglige møder mellem US-chefdiplomaten James Cason og diverse modstandere af Cubas regering. Disse møder finder sted såvel i USA’s ambassade som i Casons residens. Dette blev naturligvis også vurderet som værende led i en sådan plan, da man fordelte telekommunikationsudstyr og penge.

– Hermed forsøger man åbenbart at opbygge en intern struktur, som understøtter virkningen af den eksterne aggressionspolitik. Det er ikke første gang, denne taktik tages i brug. Med anholdelsen af og delvise domsfældelse over »dissidenter«, selvudnævnte »journalister, poeter og intellektuelle« ville den cubanske regering formodentlig sende et tydeligt signal:

– Vi vil under ingen omstændigheder tillade dannelsen af en 5. kolonne fra USA på cubansk territorium, slet ikke når USA’s Cuba-politik på længere sigt har til formål at destabilisere det politiske system.

Krig mod terrorisme

– Cuba henviser til den spændte verdenspolitiske situation og den illegale krig mod Irak. Hvilke ændringer er der sket i forholdet mellem USA og Cuba, siden den såkaldte »krig mod terrorisme« begyndte?

Xavier Declarcq:

– USA fører en verdensomspændende krig. Begrundelserne herfor er vilkårlige, og Cuba er udnævnt som et af deres mål. US-ambassadøren i Den Dominikanske Republik har i avisen »Washington Post« krævet »omstyrtelse af det cubanske regime«. Den Europæiske Union kan komme til at spille en afgørende rolle i dette tågede spil om magten.

– Har EU udviklet en særlig politik på dette område, uafhængigt af USA?

Xavier Declarcq: Nej, det er der indtil videre ikke meget, som tyder på...

Dette interview stammer fra det venstreorienterede berliner-dagblad Junge Welt, den 25. april 2003.

Oversat og redigeret af folk fra autonomi-kollektivets info-service

Læs artiklen i Junge Welt (tysk)