DI-direktør: Jeg kan ikke forestille mig andet end forbrugssamfundet

For mange klima- og miljøaktivister er det ikke nogen nyhed, at en løsning på klimakrisen kræver et opgør med vækst- og forbrugssamfundet. Men det var ikke et opgør, som nyudnævnt klimaordfører Jens Joel (S) eller Hans Peter Slente fra Dansk Industri (DI) var klar til at debattere på Krogerup Højskole tirsdag aften den 13. august 2013.

– Jeg vil ikke udelukke, at der findes andre og bedre verdener, hvor man kan gøre tingene helt omvendt. Men det er ikke det, jeg beskæftiger mig med.

Så kontant var udmeldingen allerede i den indledende replik fra Hans Peter Slente, direktør for DI Energy.

Det var ellers et veloplagt publikum, som med notatblok i den ene hånd og øl i den anden var klar til at debattere alternative løsninger. Debatten var en del af højskolens sommerkursus URO. En del af tilhørerne havde fulgt en studiekreds arrangeret af Omstilling Nu om alternative løsninger på klimakrisen. Så publikum var forberedt.

Ordstyrer Jens Jonathan Steen, analysechef i tænketanken CEVEA, havde tildelt hver af de tre debatholdere en indledende bemærkning. Her forsikrede Hans Peter Slente, at han havde glædet sig til at komme, men at han »ikke kan forestille sig et andet system end det, der handler om vækst, som skaber forbrugsmuligheder«.

Øget produktivitet bør give mere fritid

Det kunne til gengæld Toke Haunstrup Christensen fra NOAH Modvækst. Han argumenterede for, at øget produktivitet bør veksles til mere fritid, frem for at arbejdsløsheden nedbringes ved at øge forbruget. Den løsning har nemlig nogle negative konsekvenser for ressourceforbruget.

– Ud fra et bæredygtighedsprincip taler jeg for, at vi i stedet for at fokusere på produktivitet, altså udbytte pr. arbejdstime, begynder at tale om ressourceeffektivitet, altså et øget udbytte af de ressourcer, der kommer ind i produktionen.

Nyudnævnt miljøordfører Jens Joel (S) var med på et afbud i stedet for klimaminister Martin Lidegaard. Folketingspolitikeren mente heller ikke, at vi skal begynde at tænke i afgørende nye baner.

– Jeg tror ikke på at bede folk om at lade være med at forbruge eller lade sig transportere. Men det, vi skal gøre, er at sikre, at vi betaler den reelle pris. Transport er for billigt i kroner og øre i forhold til den pris, miljøet betaler.

Ordstyrer Jens Jonathan Steen stillede som den eneste kritiske spørgsmål til modvækstbegrebet. Toke Haunstrup Christensens blev spurgt, om han mente, at den vækst, vi har haft indtil nu, altid har været destruktiv.

– Selvfølgelig har vækst på et tidspunkt haft sin berettigelse. For eksempel efter 2. Verdenskrig, hvor Marshall-hjælpen løftede Vesteuropa ud af absolut armod. Men i dag er det, som om vi vil have vækst for vækstens skyld, svarede han.

Ingen grænser for vækst

Det var tydeligt, at politikeren og lobbyisten mente, at økonomisk vækst – om end under forskellige former – skal løfte os ud af klimakrisen. Både Hans Peter Slente og Jens Joel satte deres lid til teknologiske løsninger som vej ud af klimakrisen. Begge lovpriste samtidig danske virksomheders evne til at udvikle »grøn« teknologi.

Men på publikums spørgsmål kunne man fornemme en større skepsis ved idéen om teknologiske fremskridt som løsning. Medarrangør af URO Niels Ole Holck stillede spørgsmålstegn ved Danmarks påståede afkobling af produktivitet og udledning:

– Er vi reelt foran andre lande, når det angår udledning af drivhusgas, eller er det noget, vi bilder os ind? Har vi ikke bare outsourcet forureningen til Kina, hvor vores forbrugsgoder i dag bliver produceret?

Til det svarede Hans Peter Slente:

– Det er rigtigt, at Danmark ligger i den høje ende, hvad angår udledning af drivhusgas. Men vi er blevet meget bedre. Jeg vil hellere fokusere på forbedringer end på absolutte tal.

Mathias blandt publikum stillede spørgsmålstegn ved den påståede gevinst ved effektivisering:

– Mere effektive biler har ikke ført til, at folk sparer på brændstoffet, men at de kører mere i dem.

– Jeg tror ikke rigtig på den der med grænser for vækst. Man har jo altid fundet substitutter. Stenalderen sluttede ikke, fordi man løb tør for flintesten..., argumenterede Hans Peter Slente, indtil han blev afbrudt af Mathias fra publikum:

– Men der er jo kun de 92 grundstoffer at gøre godt med. Selvom man er økonom, bliver man jo nødt til at anerkende fysiske grænser, mente Mathias.

Modsat statskundskaberen Jens Joel og økonomen Hans Peter Slente delte panelets civilingeniør, Toke Haunstrup, skepsissen over for teknologiens evner og grænser for klodens bæreevne:

– Det er svært at finde historisk belæg for, at teknologien skal kunne løse klimakrisen. Trods øget ressourceeffektivitet, som har understøttet en til tider relativ afkobling mellem økonomisk vækst og miljøbelastning, er der ingen tegn på en absolut afkobling.

Vækst er vigtigst

Mens debatten kørte i Lille Sal på Krogerup Højskole, havde klimaminister Martin Lidegaard nok at gøre med at forberede sig på offentliggørelsen af regeringens Klimaplan onsdag formiddag.

Klimaplanen består af 78 forslag, hvoraf fire ifølge Det Økologiske Råd er tilstrækkelige for at nå den 6 procents reduktion, som planen skal sikre (i tillæg til de 34 procent, som den gældende energiaftale hævdes at give). Det forventes, at forslagene skal blive til en reel plan i løbet af oktober.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af Klimaplanen, trak Martin Lidegaard dog flere af forslagene i land for ikke at komme i konflikt med regeringens Vækstplan. Martin Lidegaard vil således ikke hæve afgifterne, hvilket fik DI’s administrerende direktør, Karsten Dybvad, til at juble.

Ligeledes lover Martin Lidegaard, at befordringsfradraget ikke vil blive fjernet, hvilket også er et forslag i Klimaplanen. Et forslag, som Jens Joel støttede under tirsdagens debat, som kompensation for betalingsringen, og som Martin Lidegaard selv fremsatte som formand for Concito.

Ikke overraskende lægger regeringens Klimaplan også op til at køre videre ad vækstsporet og give forbrug og økonomisk vækst forrang over klima og miljø. Martin Lidegaard præsenterer med Klimaplanen samme vanetænkning som Hans Peter Slente og Jens Joel, hvor ubegrundet væksttro skal løse den krise, væksten har skabt.  Som Jens Joel selv udtrykte det:

– Det politiske system er virkelig udfordret, når der skal tænkes ud af boksen.