Grønt lys for våben til parterne i den syriske borgerkrig

Mandag 27. maj 2013 mødtes EU's udenrigsministre i Bruxelles. Trods ti timers forhandlinger lykkedes det ikke at komme til enighed om at forny en våbenembargo mod Syrien, som udløber fredag ved midnat.

I praksis betyder det, at embargoen ophæves, og europæiske lande for fremtiden kan støtte oprørerne med våben.

England og Frankrig har længe ønsket at hæve embargoen og derved få mulighed for at bevæbne oprørerne. Begge landes udenrigsministre har dog understreget, at der ikke foreligger konkrete planer om gøre det.

Kritiske røster frygter at våbenleverancer kan forlænge borgerkrigen og forpurre igangværende forsøg på at finde en diplomatisk løsning.

England og Frankrig mener modsat, at det kan presse Syriens præsident Bashar al-Assad til forhandlingsbordet.

Assad-styret har meddelt, at det »i princippet« er parat til at deltage i forhandlinger med oprørerne organiseret af USA og Rusland.

Syrian National Coalition, en koalition af oppositions- og oprørsgrupper støttet af Vesten, diskuterede i den næstsidste weekend i maj emnet på en konference i Istanbul uden at nå til enighed.

Konflikten kan sprede sig

Rusland meddelte dagen efter meddelelsen fra EU, at landet vil levere et avanceret missilsystem til Assad-styret. Det skal ifølge den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov stoppe udenlandske »brushoveder« fra at blande sig i konflikten.

USA har med det samme fordømt beslutningen, og Israel, som tidligere har udført luftangreb mod mål i Syrien, truede indirekte med at bombe forsendelserne.

Udviklingen har skabt frygt for, at borgerkrigen er ved at udvikle sig til en »stedfortræderkonflikt«, der kan sprede sig i hele regionen.

Der har allerede været flere kampe i nabolandet Libanon, og lørdag erklærede Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, at den shia-muslimske milits kæmper på Assad-styrets side i Syrien.

Dagen efter blev Hizbollahs højborg i det sydlige Beirut ramt af missiler. Det er endnu uvist hvem der står bag.

Den syriske oprørsleder Salim Idriss truede tirsdag den 28. maj med at forfølge og angribe Hizbollah, hvis organisationen ikke trækker sine tropper ud af Syrien indenfor 24 timer. Det skriver den libanesiske avis An-Nahar på sin hjemmeside.

Læs artiklen »Russia to deliver arms to Syria as fears rise of proxy war« hos Guardian

Læs artiklen »Rockets hit Hezbollah strongholds in Beirut« hos Wall Street Journal

Læs artiklen »FSA Chief of Staff Gives Lebanon 24-Hour Ultimatum to Stop Hezbullah Intervention in Syria« hos An-Nahar

»Den Frie Syriske Hær eksisterer ikke«

Spørgsmålet er, hvem EU vil sende våben til. Den Frie Syriske Hær (Free Syrian Army - FSA), som tidligere var omdrejningspunkt for oprøret, er så fragmenteret, at den førende ekspert på området Aron Lund afviser, at det giver mening at diskutere FSA som en sammenhængende størrelse.

Det væbnede oprør er splittet langs lokale, etniske og religiøse linjer og består af et kludetæppe af lokale militser, krigsherrer og andre væbnede grupper uden central ledelse.

Formålet med Syrian National Coalitions møde i Istanbul var ikke bare forholde sig til fredsforhandlinger med Assad, men også et forsøg på at samle oppositionen ved at inkorporere nye medlemmer. Det mislykkedes.

Læs artiklen »The Free Syrian Army doesn’t exist« hos Syria Comment

Læs artiklen »Syria’s paralyzed opposition makes no progress on peace talks« hos France 24

Oprørerne får allerede våben

Forskellige oprørsgrupper modtager allerede våben fra udenlandske magter. Det er blandt andet blevet afsløret, at håndvåben bliver smuglet fra Kroatien til Jordan, hvorfra de fordeles blandt de forskellige oprørsgrupper inde i selve Syrien. USA's tætte allierede Saudi Arabien og Qatar er direkte involveret i disse handler, og CIA menes også at være indblandet, skriver dagbladet New York Times.

Indtil videre har oprørerne kun modtaget håndvåben, da man frygter at tunge våben kan falde i hænderne på ekstremistiske grupper, eksempelvis Jabhat al-Nusra, der har forbindelse til irakisk Al Qaeda.

Manglen på tunge våben, specielt varmesøgende missiler og antiluftskyts, betyder at oprørerne ikke kan forsvare sig mod Assads luftvåben, og de har derfor haft svært ved at holde deres positioner.

Læs artiklen »Arms airlift to Syria expands, with aid from C.I.A.« hos New York Times

Læs artiklen »Why lifting arms embargo can’t guarantee rebels the missiles they crave« hos Guardian

Arabisk forår - syrisk efterår

Opstanden mod Bashar al-Assads regime begyndte i 2011 inspireret af revolutionerne i de omkringliggende lande - det såkaldte »Arabiske Forår.« Assad-styret reagerede brutalt og nedslagtede opstanden.

Dele af den syriske hær deserterede, og dannede den Frie Syriske Hær for at bekæmpe Assad militært. To år senere har oprøret udviklet sig til en blodig borgerkrig.

FN anslår, at 80.000 syrere er blevet dræbt, mere end fire millioner drevet på flugt og over 200.000 har forladt landet siden borgerkrigen brød ud.

Læs også artiklen »Blodbadet i Syrian kan standses« hos Modkraft