Efter næsten en måneds lockout af lærerne kom indgrebet. Det blev hastet igennem over en weekend, skriver Mikael Hertoft.
Lovindgrebet fylder 43 tætskrevne sider og griber ind i 58 forskellige overenskomster og aftaler.
Teksten er næsten ulæselig og består af henvisninger til paragraffer, der ophæves og skrives om. Man kan med stor sikkerhed sige, at ingen af de politikere, der stemte for lovindgrebet har nået at læse det i sin helhed, før de stemte for.
Aftaleretten er sat ud af kraft for en stor del af det offentlige område. Det er et stort tilbageskridt for demokratiet og for arbejdernes ret til at indgå kollektive aftaler.
Nu er de kollektive aftaler om arbejdstiden fjernet, og i princippet er det nu den enkelte skoleleder, der skal diktere, hvordan og hvornår den enkelte lærer skal arbejde indenfor årsnormen.
Det var Socialdemokratiet, SF, Det radikale, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative, der gennemførte indgrebet. Husk det til kommunalvalget i november.
Nu går lærerne tilbage til arbejde med en masse spørgsmål om undervisningstid og alle en lærers andre opgaver.
Hvad fx med alle de skole-hjem-samtaler, som er blevet aflyst under lockouten? Hvis skoleledelsen insisterer på, at de skal gennemføres nu, så må det være til overtidsbetaling.
Det samme må gælde forsøg på at indhente udsatte timer, udsatte lejrture osv. Det vil også give lærerne en chance for at tjene lidt ekstra til at betale af på lockouten.
Indgrebet træder på en række områder først i kraft pr. 1. august 2014.
Vil det sige at arbejdstidsaftalen fra 2008 (A08) fortsat skal gælde et helt skoleår? Det er et åbent spørgsmål – og et kampspørgsmål – for de gamle aftaler er jo opsagt af arbejdsgiverne som årsag til lockouten.
Lokalt forhandler lærerkredsene i mange kommuner om en forlængelse af ”AO8” frem til sommerferien 2013 og eventuelt til august 2014.
Lærerne har gode chancer i disse forhandlinger af 3 grunde:
1) Det er kommunalvalg, og den folkelige sympati for lærerne er stor. Derfor er der stort pres på kommunalpolitikere, der gerne vil genvælges, om at sørge for ro på skolefronten.
2) Lærerne er kommet tilbage fra lockouten uden at være tvunget i knæ og efter at have demonstreret et superstærkt sammenhold – både som faggruppe og også på den enkelte skole.
3) Ledelsen på den enkelte skole og også i den enkelte kommune er blevet taget som gidsler af KL og Finansministeriet og ved ofte ikke, hvad de skal bruge ledelsesretten til.
Arbejdsgiverne vil presse på for at øge antallet af undervisningstimer væsentligt – og det må lærerne gøre modstand mod. De må kræve præcise opgørelser af arbejdstid og kræve klar besked om, hvad det er, de ikke skal lave.
Lærerne har således det meste af næste skoleår til at forberede det næste slag om arbejdstiden og må gøre det som kollektiv.
Faglige møder, hvor lærerne samles for at drøfte, hvordan man skal kæmpe og hvilke krav, man skal rejse, kan være en god idé.
Arbejdsgiverne vil prøve at individualisere kampen – således at hver enkelt lærer skal forhandle sin arbejdstid med skoleledelsen. Dette vil kræve et enormt bureaukrati.
Et modtræk fra lærerne side kan være, at forbund, kredse og klubber udarbejder standardkontrakter til deres medlemmer, som medlemmerne kan tage med til forhandlinger med ledelsen. Klubberne må naturligvis også insistere på, at tillidsmanden skal være med til alle individuelle forhandlinger om arbejdstid.
Omkring 20.000 kr. – det er, hvad den enkelte lærer kommer til at betale for at være blevet lockoutet. Et lignende beløb skal en række andre lærere, som ikke var lockoutede, betale i lockoutkontingent.
Der er ingen tvivl om, at det store beløb vil føre til mange kritiske røster på lærerværelserne måske også mod fagforeningerne, der opkræver pengene.
Men det er arbejdsgiverne, der har ansvaret, og det er dem, surheden skal rettes imod. I kampen for at forsvare lærernes arbejdstid skal fagforeningerne bevise deres praktiske værdi for medlemmerne og derved fastholde den medlemsfremgang, der har været op til lockouten.
På det kommunalpolitiske plan stiller Enhedslisten i en række kommuner - bl.a. Ålborg, Svendborg og Herlev - krav om, at kommunen skal indgå lokalaftaler med lærernes organisationer – og som Susanne Flydtkjær fra Enhedslisten i Ålborg siger: Lokalaftaler kan jo også blive bedre end arbejdstidsaftalen fra 2008.
Lokalaftaler kan indgås på kommunalt plan – selv om de forslag, Enhedslisten stiller, indtil videre ikke er blevet vedtaget. Men de kan også indgås på den enkelte skole.
Her er det måske ikke de kommunale folkeskoler, der vil tage teten – men man kan forestille sig, at gode lokalaftaler kan blive indgået på private skoler og selvejende voksenuddannelsesinstitutioner, som fx sprogskoler.
På skolerne sker der en stor praktisk omlægning af arbejdstiden i disse år. Lærerne bruger mere og mere computer – og de bruger mere og mere computer til at kommunikere direkte med elever og forældre. Det er fx blevet almindeligt, at lærere lægger opgaver ud på nettet til elever og retter opgaver direkte på nettet.
På sprogskolerne ønsker ledelserne, at lærerne lægger alt materiale og alle opgaver ud på nettet, så kursisterne kan se og lave opgaver på nettet og få dem rettet på nettet.
Det er en arbejdsopgave, som ledelsen foretrækker at se som usynlig – en ekstra arbejdsbyrde, som arbejdsgiverne er yderst uvillige til at give timer for.
Lærerne har i mange år udført en stor del af deres arbejde hjemme – med deres egne computere, telefoner og bøger. Det har de stillet til rådighed gratis – men det er et åbent spørgsmål, om lærerne skal fortsætte med det.
Arbejdsgivernes idé om, at lærerne skal være hele dagen på skolen, holder ikke: for skolerne har ikke de arbejdspladser – værelser, biblioteker og computere, hvor lærerne skulle sidde og arbejde.
Lockouten demonstrerer, at arbejdsgiverne ikke tager hensyn til hverken børn, forældre eller lærere. Disse grupper blev lockoutens ofre – og efter at have fjernet aftaler om arbejdstid har regeringen så nu annonceret, at den vil gennemføre en folkeskolereform med 37 timers skoleuge for børnene.
Den nye autoritære skoleform med røv-til-bænk undervisning skal presses ned gennem diktat. Det kommer der ikke nogen god skole ud af.
Hele slagsmålet om skolen er først lige er begyndt. Det vil nu rykke ind på den lokale scene overalt. Og der er kommunalvalg 19. november.
Mikael Hertoft er medlem af forretningsudvalget i Enhedslisten og medlem af Uddannelsesforbundet.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96