Danske mediers optik på Latinamerika

Umiddelbart efter socialistkandidaten Nicolas Maduros valg­sejr i Venezu­ela søndag den 14. april, kunne man på Politikens web-avis læse, at den spanske avis ABC og en spansk EU-parlamentariker sår tvivl om val­gets fairness og gyldighed.

Politiken berettede ligeledes, at Organisationen af Amerikanske Sta­ter og USA ikke mener, at valget var at betragte som fair, og at USA derfor kræver en omtælling af stemmerne inden USA vil aner­kende en ny venezolansk regering.

Endelig lod Politiken det fremstå som om, at den politisk motiverede vold og de drab, der fulgte efter Maderos valgsejr først og fremmest var ret­tet mod til­hængere af oppositionen: "Politiet måtte i en af hovedstadens mere vel­havende forstæder blandt andet affyre tåregas mod tilhængere af Capriles, som protesterede imod valgets resultat med råb om 'svindel' og 'omtælling".

Den anden version af det venezuelanske valg (som ikke fremgik af Politi­kens web-avis, eller resten af den etablerede danske presse) er, at valget er foregået lige efter bogen. Det mel­der valgobservatø­rer fra de latinamerikanske landes Unasur, som havde sendt 50 repræsentanter til at overvåge det netop overståede valg.

Politiken fortalte heller ikke, at valgets taber, Enrique Capri­les, er blevet udsat for alvorlige beskyldninger om at agere kupmage­risk ved på den ene side at afvise valgets resultat og på den anden side gen­nem aggres­siv retorik at mobilisere politiske tilhæn­gere til voldshandlinger på ga­den frem for at indbringe en for­mel klage over de påståede uregelmæssig­heder i forbindelse med valg­kampen og valghandlingen for dom­stolene.

Politiken undlod derudover at fortælle, at et stort flertal af de latinamerikanske rege­ringer - både flertal­let af progressive rege­ringer, men også de højreoriente­rede regerin­ger i Chile og Colombia, har anerkendt valgresultatet og ønsket den nye præsident tillykke.

Og sidst, men ikke mindst, undlod Politi­ken at fortælle, at politisk motive­ret vold og drab udelukkende ramte tilhængere af valgets vin­der, Nicolas Maduro, og at oppositio­nen derud­over ødelagde flere af det venezuelan­ske socialistpartis koto­rer og stats­lige sundhedscentre (kilde: den argentinske avis Pagina/12, 16. april 2013).

Hvis man sammenligner forskellige danske mediers fremstilling af den po­litiske situation i Venezuela og valget, springer det i øjnene, at sprogbrugen og historierne ofte er fuldstændigt identiske og har samme ophav (læs:  Rit­zau).

Som kilde for påstanden om, at det venezuelanske valg var unfair og udemokratisk, brugte nyhedsbureauet den spanske avis ABC som hovedkilde. Mange private latinamerikanske og spanske medier er mildt sagt ikke be­gejstrede for den demokratiske udvikling i et Latinamerika, hvor et flertal­ af lande i dag tager afstand fra den neoliberale politik, som prægede kontinentet op gennem 1990'erne. Her er den spanske avis ABC ingen undtagelse.

ABC's sympati med udemokratiske og yderst repressive regimer som Franco-styret i Spanien og Pinochet-diktaturet i Chile er derudover alment kendt i den spansktalende verden.

Medier som ABC kan næppe betragtes som sandhedsvid­ner eller som fortalere for demokratiet i den igangværende konflikt mellem tilhængere og modstandere af den bolivarianske revolution, men må derimod betragtes som den yderste højrefløjs partsindlæg - på lige fod med venstrefløjens - i en proces, hvor de latinamerikan­ske demokratier er ved at konsolidere sig efter en poli­tisk voldelig fortid, hvor ethvert hensyn til befolkningernes politiske og sociale rettigheder glimrede ved deres fra­vær.

Lukas Bo Lützer er cand mag. i spansk og bosiddende i Buenos Aires.