Guatemala: lærere lammer landet

Lærnerne strejker for at opnå øgede bevillinger og reformer af uddannelsessektoren i et land, som bruger få penge på uddannelse, men mange på militæret. For lærerne hænger de to forhold ved landets statsbudget sammen, da lærerne anviser finansieringen af deres krav i militærets budgetter. Endnu et opgør med Guatemalas militære fortid og nutid er under opsejling.

Permanent generalforsamling

Den 20. januar var officielt første skoledag for skoleeleverne i det mellemamerikanske land Guatemala. Men undervisningen for mange elever blev aflyst, da det viste sig, at lærerne, organiseret i fagforeningen ANM, havde valgt denne årets første arbejdsdag til at nedlægge arbejdet i protest mod regeringens uddannelsespolitik.

Siden er endnu flere aflysninger kommet til i takt med, at flere lærere har nedlagt arbejdet og sluttet sig til strejken. Lærerne har nedlagt arbejdet, før det overhovedet var gået i gang, ved at erklære, at de fra dato for første skoledag og frem til et tilfredsstillende svar fra regeringens side på deres krav til forbedringer af uddannelsessystemet er i »permanent generalforsamling«.

Lammer landet

På gaden skrives historien dagligt af de protesterende lærere, som med deres fredelige aktioner truer med at lamme Guatemala fuldstændig.

Grænserne til nabolandene Mexico, El Salvador og Honduras er helt eller delvist lukkede for færdsel, den største internationale lufthavn i landet er blokeret, adgang til havnene på både Stillehavs- og Atlanterhavskysten er forhindret, og senest har lærerne stoppet leveringerne fra flere centrale benzin- og olielagre i landet.

Denne omfattende trussel mod landets infrastruktur suppleres af et væld af besættelser af offentlige bygninger over hele landet, som foregår under ledelse af decentrale afdelinger af lærernes fagforening. Aktioner, som mange steder foregår med aktiv støtte både fra større skoleelever, elevernes forældre og studerende ved videregående uddannelser.

Frugtesløse forhandlinger

Baggrunden for arbejdsnedlæggelsen er, at lærerne gennem længere tid har forsøgt at gå i dialog med den højreorienterede etpartiregering bestående af FRG (Frente Republicano Guatemalteco – Guatemalas Republikanske Front) omkring dens uddannelsespolitik.

Lærerne har udtrykt det problematiske set fra deres synspunkt i, at Guatemala ifølge FN´s udviklingsprogram UNDP kun bruger det dobbelte til uddannelse i forhold til militærudgifter på statsbudgettet. Og samtidig har de problematiseret, hvordan militærets udgifter i følge FN´s mission i landet MINUGUA nu beløber sig til 50 % mere, end hvad staten Guatemala forpligtede sig til at bruge på militæret i fredsaftalerne underskrevet i 1996 efter 36 års borgerkrig.

De forhandlinger, som har stået på mellem regeringen og lærernes fagforening siden udbruddet af strejken har indtil videre været resultatløse. Det har langt fra været muligt at få enderne til at mødes mellem milliardkravene fra lærerne og milliontilbuddene fra regeringen.

Dom truer

Strejken truer med at udvide sig til generel social uro og måske endda undtagelsestilstand i landet. En trussel, der er meget overhængende og som afhænger af hvordan retssystemet i Guatemala tackler krisen. Retssystemet er en central aktør, da undervisningsministeriet, lærernes arbejdsgiver, i midten af februar fik en arbejdsrets dom for, at lærerstrejken var overenskomststridig, og at lærerne inden få dage skulle genoptage arbejdet for at undgå omfattende massefyringer.

Dommen blev dog efter få dage appelleret af ANM og dermed sat ud af kraft, til appelinstansen havde talt.

Nu venter såvel lærerne som regeringen på den endelige dom, mens forhandlingerne er gået i hårdknude med aggressive ytringer fra både den ene og den anden side. Og to scenarier for udviklingen i denne største krise i den guatemalanske regerings fire år i spidsen tegner sig.

Hvis dommen giver regeringen medhold i, at strejken er overenskomststridig og arbejdet skal genoptages, vil lærerne stå i en dårlig forhandlingssituation. Støtten blandt lærerne til fagforeningens forhandlinger vil sandsynligvis blive delvist undermineret af, at mange lærere af nød må genoptage arbejdet for at undgå en fyring. Og regeringen vil dermed med langt bedre held kunne minimere protesternes indflydelse på statsbudgettet.

Hårdt mod hårdt

Omvendt, hvis dommen slår fast, at strejken ikke er overenskomststridig, eller hvis lærerne formår at opretholde presset trods endnu en dom imod sig, vil regeringen befinde sig i en kritisk situation, som kan bringe landet ud i en meget usikker situation.

Regeringen vil i den situation stå med valget mellem to onder. Den ene vej at gå for regeringen er at gå ind i forhandlingerne med lærerne og opfylde de fleste af deres krav, hvilket vil have som konsekvens, at statsbudgettet vil komme så meget ud af balance, at der enten skal laves storstilede nedskæringer andre steder på budgettet eller findes nye indtægtsmuligheder, med risiko for endnu større protester eller nye milliardkrav fra organiserede sektorer. Den anden vej at gå for regeringen er at sætte hårdt mod hårdt i forhandlingerne med lærerne og håbe på, at modparten efterhånden mister pusten og ikke vil få den økonomiske og moralske støtte fra store dele af de øvrige organiserede dele af det guatemalanske samfund, f.eks. titusindvis af fattige bønder og landarbejdere bragt til tælling af kaffekrisen, de er blevet stillet i udsigt.

Hvad gør Generalerne?

Militæret er den ubekendte faktor i spillet. Hvordan vil det stadig magtfulde militær, personificeret af regeringspartiet FRG´s generalsekretær Efrain Rios Montt, tidligere militærdiktator i firserne, forholde sig til krisen? Og hvordan vil titusindvis af regeringspartiets og militærets allierede af tidligere militsmedlemmer, som gjorde tjeneste under borgerkrigen, reagere?

Militæret kan risikere at miste deres særstatus i Guatemalas statsbudget på baggrund af krisen, mens de tidligere militsmedlemmer måske må se deres regeringsløfter om kompensation for det beskidte arbejde under folkemordet på den mayaindianske befolkning i starten af firserne forsvinde som dug for solen.

Hvis militæret med allierede forholder sig, som traditionen byder sig i Guatemala, er det en meget sprængfarlig cocktail. Så vil en international opmærksomhed på det lille mellemamerikanske land være fuldt berettiget, hvis et tilbagefald mod tidligere tiders mindre demokratiske tilstande i landet skal undgås.

Af Peter Sig Kristensen

Hvis du/I ønsker at støtte lærernes strejke i Guatemala, kan du få mere at vide ved at kontakte Mellemamerika Komiteen på aarhus@ma-komiteen.dk