Bolivias regering fyret

Der er ikke meget tvivl om, at regeringens tilbagetræden er udtryk for en reel ”fyring” af regeringen fra præsidentens side. Han forsøger på denne måde at redde sit eget politiske liv.

7 af ministrene fra den foregående regering går igen i den nye regering. Blandt de, der ikke har fået fornyet deres udnævnelse, er ministeren for præsidentens sekretariat, Carlos Sánchez.

Oppositionen under ledelse af Evo Morales beskylder denne for at være hovedansvarlig for hærens voldsomme fremfærd. Morales og hans parti Movimiento al Socialismo (MAS, Bevægelsen henimod Socialisme) truede med sultestrejke blandt partiets 35 parlamentarikere i parlamentet, hvis Sánchez blev genudnævnt (BBC Mundo).

Begivenhedsforløbet illustrerer, at ”Goni” er under kraftigt pres fra Evo Morales. Han forsøger at etablere en landsfaderlig svæven over vandene.

Nedgangen i antallet af ministre forklares med, at der herved kan ydes et bidrag til den fortsatte besparelsespolitik, der er en forudsætning for genforhandling af IMF-lån. Præsidenten har også tilbudt at renoncere på at få sin egen løn udbetalt.

Det er et forsøg på at genoprette populariteten og tilliden i befolkningen, men det vækker ikke genklang, da det er almindelig kendt, at ”Goni” er en af Bolivias største kapitalejere. Hans formue nærmer sig et par hundrede millioner dollars, og hans familie har bl.a. interesser i de miner, der er ansvarlige for et meget dårligt arbejdsmiljø med perforerede lunger og tidlige dødsfald blandt minearbejderne i landet.

Den nyudnævnte regering skal fortsætte den gamles politik. IMF står klar i kulissen med gamle og nye umulige krav til det forarmede land. Der skal spares på de offentlige udgifter, selv om den økonomiske nedgang strammer til på alle sider. Bolivia har tidligere forsøgt at leve op til kravene om f.eks. et mere ”effektivt og fleksibelt arbejdsmarked” ved at hæve pensionsalderen fra 55 år til 65 år. Dette fremstår som en grotesk joke i et land, hvor et fåtal af f.eks. minearbejdere overhovedet når alderen 55.

Evo Morales har givet et interview til det latinske blad Cronicón, hvor han ser Bolivias problemer i en bredere sammenhæng: ”Vi er overbevist om, at tidspunktet er kommet, hvor det er nødvendigt med et dybtgående revision af den neoliberale model, der kan beskrives som et system af vild kapitalistisk reproduktion. Lykkeligvis vokser bevidstheden pt i hele vores region om mulige andre udviklingsveje. Det kan vi se i Argentina, der indtil for kort tid siden stadig betragtede sig som et europæisk land, en model, der var lige efter det nyliberale skema, men som nu formulerer en politik, der går stik imod verdensbanken (her citeret efter rebelion.org 19.2.03).

Morales bliver også spurgt om sin holdning til Det amerikanske frihandelsområde (Free Trade Area of the Americas), der er præsident Bush’ store forkromede projekt for kontinentets fremtid, og som efter planen skal træde i kraft i 2005. Morales advarer imod det, idet han henviser til Mexicos erfaringer med NAFTA-aftalen. Store dele af det mexicanske landbrug er ved at blive udkonkurreret af de amerikanske storfarme, der får støtte fra den amerikanske regering og dermed kan dumpe varerne på markedet på trods af langt højere lønniveau og omkostninger i det amerikanske landbrug. Problemet er blevet akut efter, at de sidste toldsatser på en lang række produkter blev nedtrappet den 1. januar 2003. ”Det er evident, at den frie import, uden en kontrol og styring fra folkenes side, ikke er nogen løsning for de svage økonomier i Latinamerika.”

Af Gregers Friisberg