150-180 demonstrater var tirsdag den 4. februar mødt op på Lille Torv i Aarhus for at vise deres modstand imod racismen i Den Danske Forening.
Rabir fra Multikulturel Forening holdt tale, og musikken blev leveret af tre lokale rappere og en afrikansk dansegruppe. John Lennon-sangen »Imagine« og »Kringsat av fiender« som blev sunget som fællessang af de demonstrerende.
Lokalopbakning fraværende
Aarhus har gennem længere tid været mærket af den nazistiske hooligangruppe White Prides i form af slagsmål og rudeknusninger. I de seneste uger har Enhedslisten, Bogbutikken Spartakus og Arbejderens bogbutik alle fået smadret deres ruder. Det var derfor vigtigt at få manifesteret modstanden imod den yderste højrefløj.
Deltagelsen fra København, Fredericia, Odense og Ålborg fejlede bestemt ikke noget.
Cirka 120-130 havde taget turen til Aarhus i busser og tog. Derimod var den lokale deltagelse til at overse. Det kan skyldes at Enhedslisten prioriterede deres resourcer på anti-krigsarbejdet, og ville derfor ikke støtte en demonstration – før til allersidst.
– Vi ville ikke have en situation ude ved cykelbanen, hvor der kunne udvikle sig ballade, og dermed gavne de andre, udtaler Enhedslistens Hovedbestyrelsesmedlem fra Århus, Hans-Jørgen Vad, til Modkraft.
Af Bjørn Jensen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96