Annonce

28. januar 2003 - 17:26

Verdens Sociale Forum: hvordan kommer vi videre

Opgør med græsrodsanalfabetisme

På det svenske yelah.net har Morten Gliemann fulgt diskussionen om »hvordan kan den globale økonomi demokratiseres?«.

Der er nok at tage fat på:

»US Network for Global Economic Justice mener helt enkelt at man bør nedlægge Verdensbanken og Den Internationale Valutafond efter 50 års negative erfaringer. Venezuela befinder sig i åben krise, Argentina har længe siddet på toiletkummens kant, og frygten for, at noget lignende kan ske i Brasilien er stadig stor. Afrika påvirker knap nok verdensøkonomien«, skriver han.

Men for at kunne gøre noget ved det, er det nødvendigt at de globale græsrødder gør op med deres »økonomiske analfabetisme«, som Gliemann citerer en tysk ATTAC-aktivist.

»Budskapet från Centre for the Study of Globalisation and Regionalisation var ganske klart: Blivier vi bedre til økonomi, så får vi mere indflydelse. Det handler ikke bare om god vilje, det handler også om penge«, skriver Gliemann.

Lula, George og Chomsky

Foto: Pablo DalenceYelah.nets reportager dækker også mødets stjerneoptræden ved Brasiliens nye præsident, Lula, der holdt brandtale mod liberalismen, og Noam Chomskys tale ved den 35.000 personer store fredsdemonstration.

– Dagens bevægelse mod krig er unik. Aldrig tidligere har der været en så massiv modstand mod en krig inden den begyndte, sagde Chomsky.

Blandt andre af mødets stjerne var også ATTAC’s Susan George med et budskab om »skæbnesvangert håb«for verdensøkonomien:

- Vi har en historisk chance. Men vi går et ægte helvedesscenario i møde, hvis det ikke lykkes for os.

Informationskrige

På Independant Mediea Center fokuserer Norman Stockwell på topmødets diskussioner om medier og information.

På en workshop om »Vi bliver selv medierne« mødtes Verdensforeningen af Lokalradioer, nordamerikanske Indymedia-reportere, canadiske og schweitziske fagforeninsgaktivister, arginske filmfolk, brasilianske jorunalsitsturederende, indianske radiofolk fra Bolivia for at diskutere hvordan folkebevægelser bedre kan sætte egne medie-dagsordener.

Trods minimale budgetter og få ressourcer kunne medieaktivisterne lykønske sig selv med de efterhånden mange positive erfaringer med, at alternative budskaber når frem og kreative metoder virker.

Men de måtte også diskutere den stigende monopolisering i det kommercielle mediebillede, stigende kommercialisering af offentlige medier og af internettet, og de mange love til bekæmpelse af terrorismen efter den 11. september 2001, der betyder voksende statslig kontrol med informationsstrømme og meninger.

Modstandsbevægelse organiserer sig

Green Left Weekly beskriver i en oversigtsartikel, hvordan dette tredje møde i Porto Alegre er ved at blive en global »Porto Alegre-process«, med forberedende regionale møder mange steder i verden, deriblandt det Europæiske Sciale Forum i Genova i december 2002.

Det asiatiske sociale forum samlede den 2.-7. januar 22.000 deltagere fra 42 lande i Hyderabad, Indien. 8.000 deltog i det Pan-amazonske Sociale Forum i Belem, Brasilien, den 16.-19. januar, og 400 mødtes til et Palæstinensisk Socialt Forum i Nazareth og Tel Aviv i december.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Følg yelah.nets dækning (svensk)

Læs artikel fra IndyMedia (engelsk)

Læs baggrundsartikel fra Green Left Weekly (engelsk)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce