Colombia: 13 oprørere dræbt nytårsdag

Mindst 13 medlemmer af Colombias største oprørsgruppe, FARC, blev nytårsdag dræbt i et luftangreb, erklærer Colombias militær. Luftvåbnet iværksatte angrebet mod oprørslejren i den nordvestlige Antioquia-provins mandag den 31. december.

Det sker samtidig med, at landets regering er i gang med fredsforhandlinger med FARC, der på opfordring fra landets fredsbevægelse har erklæret en ensidig våbenhvile.

Det er anden gang i december, at det colombianske militær dræber medlemmer af guerillaen og det bliver mødt med kritik fra Enhedslisten.

Læs artiklen »FARC-folk dræbt trods fredsforhandlinger« hos Modkraft.

»Ulykkeligt«

Christine Lundgaard, der har deltaget som observatør ved tidligere fredsforhandlinger mellem regeringen, oprørsbevægelsen og folkelige bevægelser fra landet, kalder regeringens fortsatte militærkampagne ulykkelig:

– Det er utrolig ulykkeligt, at den colombianske regering ikke vil indgå en våbenhvile med FARC og andre guerillabevægelser i landet. De 13 sidste ofre er jo blot enkelte ud af mange døde i regeringens fortsatte militære kampagne, siger hun til Modkraft.

– Især fordi den anden store guerillabevægelse i Colombia, ELN, også har erklæret sig villig til at indgå våbenhvile og deltage i fredsprocessen. Men det har regeringen foreløbig afvist.

Er de militære angreb et forsøg på helt at knuse FARC og guerillaaktiviteten i landet?

– Nej. Regeringen har indset, at den ikke har kunnet knuse guerillaen efter flere års militær offensiv. Men den har naturligvis en interesse i at provokere FARC til at bryde våbenhvilen, så den har et påskud for at afbryde fredsforhandlingerne, hvis det passer i dens kram, siger hun.

Regeringens fortsatte militære offensiv skal ses som et forsøg på at svække dens modstander mest mulig, så en hurtig fredsaftale kan presses igennem, og politikken fortsætte uændret, forklarer Christine Lundgaard.

Folkeligt krav om systemforandringer

Christine Lundgaard har deltaget ved fredsforhandlinger som repræsentant for Enhedslisten.

– For at vise opbakning til fredsprocessen og de folkelige bevægelser, der kræver jordreformer og en reel demokratisk transformation af landet, forklarer hun.

Demokratisk forvandling handler vel mest om sikring af menneskerettigheder?

– Nej, det er faktisk en meget bredere politisk dagsorden. I forhandlingsgrundlaget er der åbnet op for, at der også skal tales om jordreformer, udvikling på landet, demokratisk deltagelse og så selvfølgelig også menneskerettigheder.

– De folkelige kræfter i Colombia, blandt andet Enhedslistens samarbejdspartner Den Patriotiske March, forsøger at sætte hele samfundsmodellen til debat, så der kan ske en omfordeling af jord og rigdomme i landet, siger hun.

Læs artiklen græsrøddernes rolle i fredsforhandlinger: »'Ekspres-fred', nej tak« hos Modkraft.

Men det er ikke en proces, der forløber gnidningsfrit, erkender Christine Lundgaard.

– Regeringen fastholder, at den økonomiske model ikke er til debat, og Colombias militærchef har også meldt ud, at militærets rolle ikke skal ændres. Der foregår derfor lige nu en åbenlys politisk kamp i det offentlige rum om, om fredsprocessen kun skal handle om afvæbning af oprørerne, eller om den også skal åbne for en reel demokratisk udvikling, siger hun.

Læs mere hos BBC