Stormløb på miljøministeren

Afstand til sig selv

Hans Christian Schmidt har i en kort pressemeddelse udtalt:

– Udvalget har truffet en afgørelse, som handler om en bog, Bjørn Lomborg har skrevet, før han blev direktør for Institut for Miljøvurdering. Det har jeg ingen kommentarer til. Som miljøminister bedømmer jeg Bjørn Lomborgs arbejde som direktør for Institut for Miljøvurdering på de rapporter, som instituttet udgiver.

Miljøministeren prøver altså nu at lægge afstand til Lomborg-bogen »The Skeptical Enviromentalist«, men sådan har han ikke altid set på sagen.

Under en forespørgselsdebat i Folketinget d. 26. februar sidste år kom Hans Christian Schmidt med følgende svar, da han blev spurgt om Lomborgs kvalifikationer i forhold til andre ansøgere til stillingen som direktør for det nye Miljøinstitut:

– Bjørn Lomborg skiller sig ud…ved at have publiceret bøger, at have publiceret én på engelsk på et anerkendt universitetsforlag, som er helt central i forhold til instituttets opgave…

Flovt

Selve ansættelsen blev foretaget af instituttets bestyrelse, men i Hans Christian Schmidts øjne var Bjørn Lomborgs bog altså en helt afgørende kvalifikation. Fra oppositionens side lyder der hård kritik af miljøministerens udtalelser.

– Det er den dårligste forklaring i dette århundrede. Lomborg er jo ansat på baggrund af det, han har leveret før, og det ved alle og enhver, siger socialdemokraten Pernille Blach Hansen til Jyllands-Posten.

Også fra Kristeligt Folkeparti falder der en hård dom over Bjørn Lomborg.

– Vi må have fyret smagsdommeren over dem alle. Det er jo rart med debattører og provokatører, men Lomborg skal ikke give sig ud for at være videnskabsmand eller leder af et institut, der skal give redelige rapporter, udtaler Mogens Nørgaard Pedersen

Oppositionens kritik gælder ikke kun Bjørn Lomborg og Hans Christian Schmidt. Den rammer også statsministeren.

– Jeg synes, det er flovt for Anders Fogh, der er den egentlige bagmand bag ansættelsen af Lomborg, at han ikke kan skelne en smagsdommer fra en ekspert. Han bevilligede tilmed i sidste øjeblik under de seneste finanslovsforhandlinger 20 mio. kr. ekstra til Lomborgs institut, siger SF’eren Jørn Jespersen.

Folkedanskere vakler

Men et er, at oppositionen er kritisk overfor Bjørn Lomborg, det har den jo været hele tiden. Mere ubehageligt for regeringen er, at afgørelsen fra UVVU har fået regeringens faste støtte Dansk Folkeparti til at tvivle på instituttets berettigelse.

– Der kan ikke være tvivl eller diskussion om, at der skal laves en evaluering af hele instituttets arbejde, og det skal være her i foråret, siger parties miljøordfører Jørn Dohrmann til Berlingske Tidende.

Rygende pistoler

Trods den hårde dom fra UVVU afviser Bjørn Lomborg fortsat udvalgets konklusioner.

– Udvalget siger, at min bog er i strid med god videnskabelig skik. Men det kræver vel, at de peger på de steder, hvor det er. Ellers kan jeg jo ikke forsvare mig. Hvor er den rygende pistol, siger han til Politiken.

Så hvad er det egentlig, UVVU har sagt om »The Skeptical Enviromentalist«? Udvalget støtter sig i høj grad på en detaljeret gennemgang, som det ansete videnskabelige tidsskrift Scientific American foretog, da Lomborgs bog blev udgivet på engelsk. Flere eksperter har, indenfor hvert sit område, gennemgået Bjørn Lomborgs påstande.

Stephen Schneider er ekspert i global opvarmning. Han fastslår, at Lomborg flere tilfælde misforstår eller forvrider fakta. Som eksempel nævner han den såkaldte »iris factor«, som Lomborg mener kan anvendes til at modsige forudsigelser fra det internationale klimapanel IPCC.

– Bjørn Lomborg forstår enten ikke dette, eller også undlader han at oplyse, at data stammer fra kun få års data i en lille del af et enkelt ocean. At ekstrapolere dette til hele kloden er forkert, skriver Stephen Schneider.

Flere rygende pistoler

John P. Holdren tager sig af Bjørn Lomborgs påstande med hensyn til energi. Et af Lomborgs hovedsynspunkter er, at miljøforkæmperne mener, at verdens ressourcer, ikke mindst olien, er tæt på at være opbrugte. Men der er han helt galt afmarcheret, mener den amerikanske forsker.

– Kun nogle få miljøforskere, om overhovedet nogen, tror dette i dag. Hvad de derimod siger om dette emne er, at vi ikke er ved at løbe tør for energi, men tør for miljø, det vil sige kapaciteten af luft, vand, jord og biota til, uden utålelige konsekvenser for menneskets velfærd, at absorbere effekterne af energiudvinding, transport, energi-omdannelse og anvendelse af energi. De siger også, at vi er ved at løbe ud for evnen til at håndtere andre risici af energiforsyningen, såsom overafhængighed af Mellemøst-olie, og risikoen for at nukleare energisystemer vil lække våbenmaterialer og ekspertise til ekspansionsindstillede nationer eller terrorister. Dette har være miljøforskernes position i årtier, skriver John P. Holdren.

Også Holdren er stærkt kritisk overfor Bjørn Lomborgs metoder.

– Hans fejltagelser inkluderer oplagte fejllæsninger og misforståelser af statistiske data, præcis den slags fejl, han påstår er fremherskende hos miljøforskere. Ligeledes er der andre elementære bommerter af en type, som ingen statistiker med respekt for sig selv burde begå.

Lomborgs personangreb

UVVU føjer yderligere til kritikken. Det hedder blandt andet:

– Bjørn Lomborg påstår, at han har præsenteret alle facts og dokumenteret dette med et stort noteapparat og en stor bibliografi. Indholdet i meningsudvekslingerne mellem Bjørn Lomborg og hans kritikere er af teknisk videnskabelig art. Hvad der ikke er sædvanligt i »almindelig« faglig-videnskabelig diskussion er Bjørn Lomborgs personangreb og tilsyneladende manglende evne til at deltage i en sådan diskussion, jævnfør kritikken af Lomborgs argumentationsform og af, at han så at sige intet accepterer af den massive kritik.

– Kritikerne er udover den usædvanligt massive faglige uenighed med Bjørn Lomborg forargede over, at han gør nar af en række forskere, og slår forskere i hartkorn med miljøaktivister, hvorved ihvertfald dele af det seriøse videnskabelige forskningssamfund beskyldes for at have misforstået de relevante begreber, give falske fremstillinger af relevante facts, underdrive usikkerheder, selektere data, og ikke at anerkende fejl, når disse var blevet påvist - kort sagt, at medlemmerne af forskningssamfundet er skyldige i massive overtrædelser af forskeres "Code of conduct" (regler for god videnskabelig skik).

Udvalgets udtalelser rummer et skær af ironi. For som en af klagerne, biolog Kåre Fog, siger om Bjørn Lomborg:

– Alt hvad han kritiserer andre for, kan man kritisere ham selv for.

Ikke løgner, kun uduelig

Bjørn Lomborg slipper dog for den ultimative ydmygelse, nemlig en påtale fra UVVU for, at han bevidst – eller forsætligt som det hedder i forskersprog – har vildledt befolkningen.

Men nogen total frikendelse på det felt er der nu ikke tale om. For at kunne vildlede skal man nemlig kunne forstå det, man skriver om, og det har udvalget ikke været sikker på, at Bjørn Lomborg rent faktisk gjorde. Det fastslår udvalgets formand Hans Henrik Brydensholt overfor Politiken.

Han peger på, at Bjørn Lomborg i sin bog beskæftiger sig med en række områder, hvor han ikke er ekspert, som for eksempel klima, skovdød, biologisk magfoldighed og befolkningsudvikling.

Indtil videre har hverken bestyrelsesformand for Institut for Miljøvurdering, Ole P. Kristensen, miljøminister Hans Christian Schmidt eller statsminister Anders Fogh Rasmussen taget skridt til sanktioner mod Bjørn Lomborg, men den voldsomme kritik fra oppositionen og Dansk Folkepartis vaklende holdning betyder, at regeringen vil få svært ved at lægge sagen død.

Af Henrik Amstrup/Monsun

Læs tidligere artikel på Modkraft