Lomborg stemplet som fusker

Afgørelsen får SF til at rejse krav om, at Lomborg bliver fyret som direktør for Institut for Miljøvurdering, og Enhedslisten kræver instituttet nedlagt.

– Jeg vil opfordre Bjørn Lomborg til at drage den eneste mulige konsekvens, nemlig at fratræde sin stilling…Men dermed er dette institut, som på få måneder har været i stand til at udsende flere stærkt diskutable redegørelser af tvivlsom videnskabelig værdi, også bortfaldet, hedder det i en pressemeddelse fra Keld Albrechtsen fra Enhedslisten.

Samtidig er sagen pinlig for statsminister Anders Fogh Rasmussen, der hele tiden har optrådt som en varm fortaler for Bjørn Lomborg. Derfor har afgørelsen også, ihvertfald indirekte, sat spørgsmålstegn ved regeringens miljøpolitik.

Ansat af statsministeren

Biologen Kåre Fog er en af klagerne og han er nogenlunde tilfreds med afgørelsen fra UVVU.

– Udvalget har slået fast, at man ikke kan stole på, hvad manden siger, så jeg har opnået hvad jeg ville, siger han til Monsun.

Han er dog utilfreds med, at udvalget ikke vil betegne Lomborgs uhæderlighed som bevidst.

– Det skuffer mig lidt, men på den anden side er konsekvenserne af afgørelsen ret så alvorlige. Vi har jo at gøre med en person, som i virkeligheden er direkte ansat af statsministeren.

Klagen mod Lomborg kom samtidig med, at statsministeren bekendtgjorde, at Institut for Miljøvurdering ville blive oprettet.

– Jeg indgav klagen, fordi jeg forventede, at Lomborg ville søge stillingen.

Kåre Fog ønskede, at bedømmelsesudvalget, som skulle ansætte direktøren for det nye institut, var helt klar over, hvilke anklager, der blev rettet mod Bjørn Lomborg.

En af forklaringerne på, at Bjørn Lomborg har haft en stor gennemslagskraft på trods af sine forkerte oplysninger, er, at det ofte er meget komplicerede spørgsmål, det drejer sig om, og at selv eksperterne kan have svært ved at vurdere problemstillingerne.

– Det er sandelig også svært for os gennemskue, siger Kåre Fog.

Han nævner som eksempel en påstand fra Lomborg om, at luftforureningen i London er faldende.

– Det krævede et betydeligt arbejde, før det lykkedes mig at vise, at Lomborg ikke havde ret.

Den store gennemslagskraft, som Lomborgs påstande har haft, bekymrer Kåre Fog.

– Hans bog er udkommet på ni sprog, og det er meget bekymrende, ikke fordi han mener noget andet end mig, men fordi han bevidst vildleder, forklarer han.

En svinestreg

Allerede da Bjørn Lomborg i begyndelsen af 2002 fik jobbet som direktør, blev der skudt med skarpt mod miljøminister Hans Christian Schmidt (V).

Pernille Blach Hansen (S) kaldte udnævnelsen for »absurd teater« og SF’eren Jørn Jespersen betegnede den som »en svinestreg«, der var »fuldstændig hundrede procent politisk.« Jørn Jespersen stillede skarpt på, om Bjørn Lomborg havde de nødvendige kvalifikationer.

Til det svarede Hans Christian Schmidt:

– Bjørn Lomborg skiller sig ud (fra de øvrige ansøgere) både ved at have publiceret bøger, at have publiceret én på engelsk på et anerkendt universitetsforlag, som er helt central i forhold til instituttets opgave, og ledelsesmæssig motivation, gejst, pionerånd.

Lomborgs bog er godt nok publiceret på det anerkendte forlag Cambridge University Press, men teksten blev vurderet af samfundsvidenskabelige eksperter, og ikke af naturvidenskabelige forskere. Et forhold, som UVVU kritiserer.

Udnævnelsen af Lomborg skete samtidig med, at regeringen under mottoet »mere miljø for pengene« gennemførte en ny prioritering på miljøområdet, og samtidig foretog store nedskæringer i Miljøministeriet.

Der har også været kritik af kvaliteten af de forslag, som Lomborgs institut har præsenteret. Han har blandt andet fremført, at det vil være billigere at brænde øl- og sodavandsdåser af i stedet for at genbruge dem. Det fik Henrik Wenzel fra Danmarks Tekniske Universitet op af stolen.

– De metoder, der anvendes, er i strid med international konsensus for miljøvurderinger, udtalte han til dagbladet Information.

Videnskabelig uredelighed

Bjørn Lomborg begyndte sin karriere som miljødebattør med en serie kronikker i Politiken i 1998. Lige fra starten har hans hovedtese været kampen mod det, han kalder for »klagesangen«.

Forskere, miljøforkæmpere og pressen har en i uhellig alliance skabt en forestilling om, at det globale miljø er tæt på kollaps. Der er mangel på fødevarer, massevis af dyrearter bliver udryddet, skovene er ved at forsvinde og store klimaændringer er på vej.

Målet for Lomborg var at gøre op med disse forestillinger, som efter hans mening er uden hold i virkeligheden. Og det er ikke ædle motiver, han tillægger Klagesangens støtter.

Forskerne på miljøområdet har overdrevet deres tal og beregninger for at skaffe sig flere bevillinger, organisationer som Greenpeace og Worldwatch Institute har overdrevet for at skaffe sig mere indflydelse, og pressen er hoppet med på vognen for at få flere læsere og seere.

Men realiteterne er ifølge Bjørn Lomborg helt anderledes. Faktisk har miljøet globalt fået det bedre. Der er ingen mangel på olie og andre naturressourcer, procentuelt sulter færre afrikanere osv.

Klagesangen betyder også, at pengene til at hjælpe miljøet bliver brugt forkert eller ligefrem spildt. Bjørn Lomborg mener, at indsatsen på miljøområdet vil blive forbedret, hvis vi anvender den såkaldte cost-benefit analyse. Det vil sige, at det skal kunne betale sig at gøre en indsats.

Cost-benefit modellen er det grundlag, som alle Lomborgs artikler baserer sig på. Men det bliver kritiseret i afgørelsen fra UVVU:

»Det skal yderligere bemærkes, at der er ganske særlige vanskeligheder forbundet med udarbejdelse af cost-benefit analyser, der skal tjene til at belyse, hvor anvendte ressourcer giver mest for pengene. Analysen består i at omsætte alle goder til et økonomisk beløb. En sådan omsætning er ofte udtryk for at særdeles skønpræget valg fra analytikerens side.«

Videnskabelig uredelighed

Redegørelsen fra UVVU rummer en detaljeret gennemgang af »The Skeptical Enviromentalist«, og kritikken er mange steder hård. Det hedder blandt andet, at Bjørn Lomborg:

»...Ud fra en sædvanlig videnskabelig målestok ved sin systematiske ensidighed i valget af data og i argumentation klart har handlet i strid med god videnskabelig skik.«

Og derfor bliver udvalgets konklusion:

»Objektivt findes udgivelsen af den omhandlede publikation at falde ind under begrebet videnskabelig uredelighed. Under hensyn til de subjektive krav, der stilles om forsæt eller grov forsømmelighed kan Bjørn Lomborgs udgivelse imidlertid ikke falde ind under denne karakteristik. Derimod findes udgivelsen at være i klar strid med normerne for god videnskabelig skik.«

Når udvalget ikke vil betegne Lomborgs handlinger som forsætlige, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med en frikendelse. Det er også et spørgsmål om ressourcer, fordi det ville kræve en meget omfattende arbejde at påvise det præcist.

Reaktionen fra Bjørn Lomborg er ifølge Yahoo News, at afgørelsen er udokumenteret og ensidig.

– Men ved at læse hele afgørelsen finder jeg, at den snarere fremstår uforklarlig ved at undlade at forholde sig til til klagernes kritikpunkter, udtaler miljødirektøren.

Af Henrik Amstrup/Monsun

Læs pressemeddelelse fra Enhedslisten

Læs pressemeddelelse fra SF

Læs UVVU’s afgørelse