Rører
- Det er rørende, at høre statsministeren gøre nogle indvandrer-gruppers religiøse formørkelse til det største problem i dagens Danmark, siger han, men fortsætter:
– Man kan næsten få den tanke, at han forsøger at bortlede opmærksomheden fra at arbejdsløsheden, fattigdommen og ulighederne er stigende i det danske samfund.
- Hvis statsministeren virkelig er så meget mod religiøs middelaldertænkning hvad er så grunden til at han har været med til at lukke Danmarks grænser for folk, som netop flygter fra religiøs fundamentalisme, spørger Søren Søndergaard.
– Hvad er så grunden til at regeringen tøvede med at fordømme steningsdomme mod kvinder i Nigeria? Og hvad er grunden til at Danmark, som EU-formandsland har sat sig i spidsen for at forbedre forholdet til det reaktionære fundamentalistiske regime i Iran?
Glæder
Minoritetspartiet derimod har anlagt den glade tone i sin kommentar til nytårstalen:
– Det glæder Minoritetspartiet, at statsminister Fogh Rasmussen i sin nytårstale endelig indrømmer, at han har været tossegod over for politiske fanatikere.
– Minoritetspartiet ser frem til, at statsministeren også i praksis vil sige fra over for den middelaldertænkning, som flere og flere kulturpinger og politikere for tiden kryber til korset med. I særdeleshed glæder vi os til, at han vil belære sit støtteparti, Dansk Folkepartis to præster, Søren Krarup og Jesper Langballe, der som bekendt er svorne modstandere af menneskerettighederne, om, at der ikke kan gås på kompromis med friheds- og menneskerettigheder med henvisning til Bibelen.
Opmuntrer
Dog føler Dansk Folkepartis Kristian Tuhlesen Dahl sig ikke truet og kalder talen »opmuntrende«:
– På udlændingeområdet er det positivt, at statsministeren nu vil tage
opgøret med de mørke fundamentalistiske kræfter.
Af Sven Gårn Hansen/Monsun
Læs pressemeddelelser fra Enhedslisten og Minoritetspartiet.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96