Krynki

Det er på grund af antennen, mener Elzbieta. Det er dén, der gør naboerne misundelige.

Der bor tyve familier i Krynki, en lille landsby i det sydlige Polen. Én af dem er Elzbieta Sliwa og hendes mor. For nogle år siden rejste telefonselskabets teknikere en mobilantenne på Elzbietas grund. Antennen giver hvert år et pænt afkast. Det er gode penge, for der er ikke længere nogen, der kan leve af landbruget i Krynki. Mændene arbejder inde i byen og kvinderne passer børnene og gårdene. Jorden er ikke længere et levebrød. Den er bare en forsikring for at der også kommer mad på bordet, hvis der igen kommer dårlige tider og arbejdsløshed.

Så det er rart at have pengene fra antennen i baghånden. Selvom naboerne ser skævt til den. Det er misundelse. Men hvad skulle man ellers gøre? Det er nu engang på min families grund, at den giver det bedste signal, siger Elzbieta.

Under Krigen, mens tyskerne holdt Polen besat, hjalp Elzbietas far og farfar modstandsbevægelsen. De skjulte våben for frihedskæmperne i et stort hul ude i stalden.

Overfor bor Halina Moczydtowa. Hun er enke efter en anden af modstandsbevægelsens helte. Hendes afdøde mand skjulte også våben for frihedskæmperne. Derfor fik han en ekstra god pension på sine gamle dage og han nåede højt til tops i den lokale afdeling af kommunistpartiet. Elzbieta Sliwa er ikke synderligt imponeret. Hun siger, at Halinas mand kun var fem år gammel, da krigen sluttede.

Naboen Trabski har kaniner, og han var gammel nok til at deltage i Krigen. Det tog en del år, før han fik sagt til resten af resten af landsbyen tilgav ham, at han gjorde det på tyskernes side. Da han endelig fik det sagt opdagede han, at han var den eneste, der stadig gik op i det.

Lidt længere nede af gaden bor familien Truchlewski. Medlemmerne af familien køber alt, hvad de kan komme i nærheden af. Ikke så meget for at bruge det, mest for at eje det. Da Truchlewski’erne for 15 år siden fik farvefjernsyn, sad de bare i deres stue og kiggede på apparatet uden at tænde for det. Det skulle jo nødigt blive slidt.

Faren er en ivrig aftager af gammelt isenkram fra Den Røde Hær. Han ejer granater og inventar fra panservogne. Noget af det får han fra Warszawa. Dér kan man købe alt fra kalashnikov-geværer til atomraketter, fortæller Elzbieta.

Truchlewski’ernes søn ejer en riffel. Han ligger tit i skjul bag hækken og plaffer efter småfuglene, der spiser bærrene på træerne.

Ruzek er smed. Han bor lidt væk fra de andre i landsbyen. Inde på gården har han indrettet sin smedje, hvor han slår hestesko. Ruzek er ikke gammel nok til at have været med i krigen. Men han har været soldat; grænsevagt oppe ved Østersøen. Det galdt om at kunne stole hundrede procent på sin makker, siger han. Ellers kunne man godt droppe ethvert håb om at lure sig til en skraber på de lange nattevagter.

Foto og tekst: Brian Berg