Ret og Pligt – aktuelt og historisk
To af de grundlæggende begreber i den danske velfærdsstats historie er RET og PLIGT.
I to spændende foredrag stiller sociolog John Andersen og historiker Søren Kolstrup skarpt på disse begreber i et nutidigt og et historisk perspektiv.
Søren Kolstrup sætter fokus på ret og pligt parolens tolkning i arbejderbevægelsens historie.
Tidligere betonede bevægelsen ret og mulighed som forudsætning for at gøre sin pligt, siden blev pligttemaet sat i fokus.
Samfundsansvar blev nedtonet til fordel for individansvar.
Kolstrup kaster lys på både 1800-tallet og årene 1989 til 1993/97, hvor pligtetikken for alvor vandt udbredelse
Ret og pligt i et nutidigt perspektiv behandles af John Andersen, som introducerer til det nye århundredes udvikling, hvor der igangsættes liberaliseringer i toppen af samfundspyramiden og indføres en kontrol- og pligtstat i samfundets bund.
Der er lagt op til en underholdende og aktuel diskussion, der kan kaste nyt lys på nogle af de store spørgsmål i den nuværende politiske debat.