Den spanske dommer Baltasar Garzon har sigtet 22 baskiske revolutionære for at udgøre, eller have udgjort, ledelsen af ETA.
International kritik af dommer
Baltasar Garzon er kendt som ETAs argeste modstander. Han har tidligere pådraget sig internationale protester for sin hårde fremfærd overfor baskere, der ønsker et selvstændighed.
I 1998 anklagede dommeren løsrivelsespartiet Batasunas hovedbestyrelse for medlemsskab af ETA.
Under valgkampen i 1998 fremviste Batasuna nemlig en video fra ETA, hvor organisationen fremlægger fredsforslaget kaldet »Demokratisk Alternativ«.
Dommer Dommer Garzon anklagede herefter hele hovedbestyrelsen og fængslede samtlige 23. Blandt de fængslede var fire medlemmer af Xaki og EKIN, som dommeren tidligere har ført retssag mod – for medlemskab af ETA.
Garzons handling vakte international protest og medførte sympati-aktioner i en lang række lande. Alle anklagede er siden blevet frikendt.
Anklager 15 års ledelse
Garzon begrunder de nye anklager, med at han anser personerne, for at »udgøre en integreret gruppe i en terroristorganisation«.
Blandt de 22 er seks parlamentsmedlemmer fra det suspenderede parti Batasuna, tre af partiets tidligere parlamentsmedlemmer og en tidligere EU-parlamentariker.
Desuden fremtrædende personer fra græsrodsorganisationerne Xaki, som arbejder på europæisk plan med Baskerlandet, og EKIN, som er en social bevægelse.
De anklagede udgør stort set hele den baskiske venstrefløjs ledelse gennem de sidste 15 år.
Flertallet af de anklagede i den aktuelle sag, har arbejdet med planlægningen af en stor demonstration under parolen »Selvbestemmelse for Baskerlandet, NU!«
Den sidste demonstration i Bilbao den 14. september med under parolen »Leve Baskerlandet«, blev forbudt og angrebet med tåregas og gummikugler af politiet.
De anklagede er:
Arnoldo Otegi, MP og Batasunas ledelse
Jon Idiogras, talsmand for Batasuna
Antton Morcillo, MP og Batasunas ledelse
Josu Urrutikoetxea, MP for Batasuna, EKIN
Jon Salaberria, MP for Batasuna
Joseba Alvarez, MP og Batasunas ledelse
Santi Kiroga, MP og Batasunas ledelse
Josu Iraeta, tidligere MP og hovedbestyrelse i Herri Batasuna (HB)
Adolfo Araiz, tidligere MP og hovedbestyrelse i HB
Karlos Rodriguez, tidligere hovedbestyrelse i HB
Mikel Arregi, tidligere HBs bestyrelse
Esther Agirre, tidligere MP for Batasuna
Karmelo Landa, tidligere HBs bestyrelse og Europaparlamentet
Sabin Del Brado, Xaki og tidligere HBs bestyrelse og amtsrådsmedlem
Jose Antonio Egido, tidligere HBs bestyrelse
Joseba Urquijo, tidligere HBs bestyrelse
Mikel Albisu, formodet politisk leder af ETA.
Eloy Uriarte, alias »Senor Robles«, tidligere ETA-fange
Jasone Manterola, tidligere HBs bestyrelse
Jose Luis Elkoro, tidligere HBs bestyrelse
Joseba Permach, formand for bestyrelsen i Batasuna
Floren Aoiz, tidligere formand for HBs bestyrelse
Juanpe Plaza, tidligere HBs bestyrelse
Santi Saez, amtsrådsmedlem for Batasuna i Bizkaia.
Juan Cruz Aldasoro, byrådsmedlem for Batasuna
Kepa Gordejuela, MP, politisk ordfører og tidligere HBs bestyrelse
Isabel Mandiola, EKIN og tidligere HBs bestyrelse
Txekun de Aberasturi, EKIN og tidligere HBs bestyrelse
Af Bjørn Jensen
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96