Manden bag afsløringen er Narco News’ Peru-korrespondent Peter Gorman, der er kendt for at have gode kilder i militærkredse.
I februar 2001 afslørede Gorman tilstedeværelsen af enheder fra det amerikanske frømandskorps Navy SEALS i grænselandet mellem Peru og Colombia. De amerikanske elitesoldater blev senere bortvist fra deres hemmelige base af den peruanske regering.
Amazonas-olien
Hvis oplysningerne om det forestående angreb stemmer, kan det betyde, at USA planlægger at føre krig samtidigt i både Afghanistan, Irak og Colombia. FARC (Colombias Revolutionære Væbnede Styrker) har længe været en torn i øjet på USA, der betragter guerillaen som en terrororganisation.
Oprørsbevægelsen kontrollerer størstedelen af Colombias Amazonas-region, og er en forhindring for de amerikanske selskaber, der ønsker at udnytte de store oliereserver i området.
Colombia og nabolandene Venezuela og Ecuador har strategisk betydning for USA, der henter mere olie i disse lande end i hele den Persiske Golf tilsammen. Præsident George Bush godkendte tidligere på måneden, at 94 millioner dollars fra en terror-bekæmpelsespulje går til at træne og udruste en særlig vagtstyrke for Colombias største olierørledning.
Sikkerhed til Occidental
Rørledningen bliver drevet af Occidental Petroleum, der er hjemmehørende i Los Angeles, og vagtstyrken kommer til at bestå af omkring 1.000 specialtrænede colombianske soldater.
Olierørledningen er et yndet mål for de venstreorienterede oprørere, der kæmper for jordreformer og for et opgør med udenlandske selskabers uhindrede adgang til Colombias naturrigdomme. Sidste år blev denne rørledning ifølge Occidental sprunget i luften 170 gange.
Colombias nye ultra-højre præsident Alvaro Uribe har kvitteret for den amerikanske militære hjælp ved at indføre direkte militærstyre i to områder, hvor de amerikanske olieselskaber Occidental, Chevron og Harken har borekontrakter.
Samtidigt har de colombianske myndigheder anklaget flere ledende medlemmer af oliearbejdernes fagforening USO for oprør, et anklagepunkt, der sædvanligvis dækker over sympati med eller forbindelse til venstre-oprørsgrupperne.
Pres på olie-arbejdere
Blandt de mistænkte er fagforeningens internationale sekretær Hernando Hernandez, der i en pressemeddelelse skriver, at anklagerne er led i et
forsøg på at knække modstanden mod yderligere privatiseringer af den colombianske olieindustri.
Hernandez skriver endvidere, at omkring 100 aktive USO-medlemmer er blevet myrdet af statens sikkerhedsstyrker eller af dødspatruljer i den seneste årrække.
Af Ulrik Kohl/Monsun
Læs mere:
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96