Annonce

Siger nej til antimuslimer
21. marts 2012 - 13:59

Tolerance-manifestation samler Aarhus

Den amerikanske ambassadør, erhvervslivet, fagbevægelsen, fodboldholdet AGF og musikere som Poul Krebs og Nephew bakker op, når et samlet Aarhus byråd onsdag fejrer tolerancen og siger fra overfor højreekstremister.

Udsigten til en international højreekstremistisk demonstration i Aarhus den 31. marts har fået byens politikere til at gå i offensiven.

Deres svar er en manifestation onsdag den 21. marts klokken 16:00 på Bispetorvet med overskriften »Aarhus hylder tolerance« arrangeret af et samlet byråd.

– Tanken er at give århusianerne muligheden for at give deres holdning til kende, og give et rum hvor man kan sige nej til ekstremisme, uanset hvor den kommer fra, og hvor man kan hylde tolerancen. Vi vil gerne være en by, der er åben og tolerant, fortæller borgmester Jakob Bundsgaard (S) til P3.

Han er idemand bag initiativet, der har fået en overvældende opbakning fra både erhvervslivet, fagbevægelsen og musiklivet. 

Læs mere og hør indslaget »Vi vil gerne være en by, der er åben og tolerant« hos P3.

Besøg »Aarhus hylder tolerancen« på Facebook.

Læs artiklen »Aarhus møder anti-muslimer med fest og farver« hos Modkraft.

Ambassadør og direktører   

På scenen onsdag kan man blandt andet opleve Nephew, Lars Lilholt, Poul Krebs og Den Jyske Opera samt en lang række kunstnere fra den jyske hovedstad og omegn. 

Se tv-indslaget »Rockband vælger side« hos TV2 Østjylland.

Selv den amerikanske ambassadør i Danmark har været forbi Aarhus for at vise sin støtte til sagen.

Læs artiklen »Amerikansk ambassadør: Jeg elsker Aarhus« hos Aarhus Stiftstidende.

Se interview med ambassadøren.

 

Direktøren for tøjfirmaet Hummel, Christian Stadil, samt formanden for Aarhus Erhverv, Peter Kjær, har desuden lavet promoveringsvideoer for at reklamere for arrangementet.

Her kobles erhvervslivets behov og internationale udsyn sammen med budskabet om tolerance samt udsigten til at blive europæisk kulturhovedstad i 2017.

– Tolerancen kan minde os om, at vi alle kan give et bidrag til at gøre Aarhus mere imødekommende. Det kunne for eksempel ske ved at åbne vores foreninger for dem, der kommer hertil. Det kan give den værdighed, som passer til en by, der er på vej til at blive europæisk kulturhovedstad i 2017, fortæller Peter Kjær, formand for Aarhus Erhverv.

Se video-indslag med LO og Erhverv Aarhus.

 

Se interview med Hummels direktør Christian Stadil.

 

– Med den opbakning, vi mødt fra de mange kunstnere og fra byen som helhed, er jeg helt overbevist om, at Aarhus 21. marts vil manifestere en meget stærk hyldest til tolerancen. Jeg håber, at rigtig mange mennesker vil møde op på Bispetorv og dermed vise, at Aarhus er en meget tolerant by, fortæller en glad borgmester i en pressemeddelelse på kommunens hjemmeside.

Læs pressemeddelelsen »Aarhus klar til at hylde tolerancen« hos Aarhus Kommune.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce