Politiet tog ingen chancer, da det tirsdag aften skulle anholde lederen for det indvandrerkritiske parti Frit Danmark, Michael Ellegaard, på hans hjemmeadresse i Odense.
Der blev kastet tåregas ind i huset, inden politiets såkaldte indtrængningshold stormede ind.
Årsagen var, at den 45-årige partiformand, der er kendt for at træne højreekstremister i våbenbrug i sin baghave, kort forinden havde skudt med et kraftigt luftgevær mod ordensmagten.
– Da man banker på døren, bliver der skudt ud af vinduet mod politiet. Der er tale om et kraftigt luftgevær. Ruden splintres, og en politimand bliver ramt på sin ene arm, fortæller vagtchef Jesper Fält til Fyens.dk.
– Det ender med, at vi må ind og hente ham med vores indtrængningshold. Det vil sige, at vi skyder gas ind i huset og må gå ind efter ham, lyder det fra vagtchefen.
Læs artiklen »Skyderi mod politiet: Højreradikale Michael Ellegaard involveret« hos Fyens.dk.
Læs artiklen »Odense: 45-årig skød med luftgevær mod politiet« hos Fyens.dk.
Michael Ellegaard blev onsdag eftermiddag varetægtsfængslet frem til den første marts. Han er sigtet for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og for vold eller trusler om vold mod tjenestemand.
Han var dog ikke selv tilstede ved grundlovsforhøret, da han er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital.
Det skriver Fyns Stiftstidende.
Læs artiklen »Efter skyderi: Michael Ellegaard på psykiatrisk afdeling« hos Fyens.dk.
Ifølge researchgruppen Redox har Michael Ellegaard en lang række voldsdomme bag sig og har blandt andet afsonet en to-årig fængselsstraf for at mishandle en indespærret kvinde.
I 2007 blev han idømt et års fængsel for at tæske en mand med et baseballbat.

Læs artiklen »Højrefløjspolitiker fra Odense laver skydeøvelser i haven« hos Fyens.dk.
Hans tidligere forseelser har dog ikke forhindret, at han igennem en årrække via Frit Danmark har haft et nært samarbejde med flere grupper på den yderste højrefløj.
Særligt gruppen Stop Islamiseringen af Danmark og foreningen Vederfølner, der består af tidligere medlemmer af det racistiske netværk Dansk Front, har haft en tæt forhold til Michael Ellegaard.
Læs baggrundsartiklen »Højreekstremister til kommunalvalg på Fyn« hos Redox.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96