RUC samarbejder med israelsk bosætter-virksomhed

RUC er som universitet med til at legitimere bosættelserne på den palæstinensiske vestbred, der ifølge FN er ulovlige.

Det mener studenternetværket Ansvarligt Universitet og Mellemfolkeligt Samvirke (MS), fordi RUC deltager i et internationalt forskningsprojekt, hvor det israelske kosmetikvirksomhed Ahava også deltager.

Ahava er ejet og er placeret i en bosættelsen Mitzpe Shalem på den besatte palæstinensiske vestbred.

– Vi synes det er etisk uforsvarligt at RUC samarbejder med et firma der økonomisk bidrager til at fastholde de ulovlige israelske bosættelser, der dagligt krænker palæstinensernes menneskerettigheder og bryder international lov, siger Christoffer Jensen, talsmand for Ansvarligt Universitet og studerende på Globale Studier på RUC.

Problematisk og uetisk at RUC er med til at legitemere ulovlige bosættelser, mener en gruppe studerende. Logo: RUC

Det er ikke bare de økonomiske bidrag til de ulovlige bosættelser der er problemet. Ahava krænker også international lov ved at udnytte palæstinensiske naturressourcer, uden at kompensere palæstinenserne. Det sker ved at udvinde mudder fra palæstinensiske områder. Det mener NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke.

– Den konkrete sag om Ahava er særligt problematisk, fordi der her er tale om et samarbejde med en virksomhed, der frarøver palæstinensernes deres naturressourcer. RUC er, ved at opretholde et fagligt samarbejde med de ulovlige bosættelser, med til i praksis at anerkende deres ulovlige eksistens og i sidste ende med til at forstærke konfliktens dynamik, skriver Trine Pertou Mach, forkvinde for MS i en mail til Hippocampus.

Mellemfolkeligt Samvirke er helt klar i deres udmelding til RUC.

– Jeg vil opfordre RUC til at tage stoppe samarbejdet med de bosættelser, som ifølge Danmarks officielle politik er ulovlige og som modarbejder freden, skriver Trine Mach til Hippocampus.

Forskning og etik hænger sammen

Den voldsomme kritik af RUC får dog ikke umiddelbart RUC til at stoppe sin deltagelse i forskningsprojektet. Det skriver Jørgen Ole Bæhrenholdt, institutleder på ENSPAC, som er det institut på RUC der deltager i projektet i en mail til Ansvarligt Universitet.

– Roskilde Universitet har som statsinstitution ingen mulighed for at tage politiske hensyn ud over hvad der er nødvendigt i forbindelse med Danmarks officielle politik. RUC kan herunder ikke sætte sig op imod et EU-godkendt projekt som det foreliggende, der lever op til EU-regler og EU’s diplomatiske hensyn og interesser. ENSPACs engagement i NanoRetox er strengt fagligt begrundet, sådan som det forventes af os, står der i mailen.

Den udmelding bakkes op ad RUC’s prorektor Hanne Leth Andersen. Hun vil dog ikke kommentere den konkrete sag.

– Udgangspunktet er selvfølgelig at loven skal overholdes. Vi kan som universitet ikke have overblik over alle forskningsprojekter i forhold til etik og moral og derfor er det vigtigt at den enkelte forsker hele tiden vurderer de konkrete projekter. Det har jeg tillid til at den enkelte forsker gør, siger Hanne Leth Andersen, prorektor på RUC.

RUC bør have en etisk profil

Selvom RUC ikke direkte bryder lovgivningen har universitetet alligevel en etisk og moralsk forpligtigelse. Det mener Ansvarligt Universitet.

– Ligesom RUC har en grøn profil og ønsker at forbedre klimaet, så ser vi gerne, at RUC også tager et etisk ansvar for de forskningsprojekter, som universitetet deltager i. Vi ønsker, at RUC går forrest som et progressivt universitet, der gerne vil være med til at sikre menneskerettighederne bliver overholdt og at international lov ikke brydes, siger Christoffer Jensen. Han opfordrer RUC til at lære af bankverdenen. Her har man nemlig indset at etik er en vigtig del af det af investere penge.

– Flere banker og investeringsselskaber har et system, der undersøger om og evaluerer, hvordan man kan investere etisk. Sådan et system så jeg gerne udviklet inden for forskningsverdenen, siger Christoffer Jensen.

Men man skal passe på med at indføre bureaukratiske kontrolsystemer og i stedet vurdere hver enkelt sag for sig. Det mener Hanne Leth Andersen.

– Det er vigtigt at de enkelte forskere har frihed til at indgå forskningssamarbejder uden at universitetet skal kontrollere hvert enkelt projekt. Jeg synes ikke vi skal udarbejde endnu flere kontrolapparater end vi har i forvejen. Men hvis en forsker opdager, at der er etiske problemstillinger i et samarbejde, har vedkommende selvfølgelig pligt til at tage sagen op, og, forholde sig til om man vil fortsætte samarbejdet, eksempelvis i samarbejde med institutlederen, siger Hanne Leth Andersen.

Hun siger at det er vigtigt at have etikken i højsæde, uanset om det handler om videnskabelig uredelighed eller krænkelse af menneskerettigheder.

Ahava og RUC:

Forskningsprojektet NanoReTox er et samarbejde mellem 11 internationale forskningsinstitutioner i Europa, USA og Israel. Projektet løber fra december 2008 til november 2012, og er af EU givet 3,2 milioner €, af hvilke 326.111 € går til RUC.

Projektet har til formål at undersøge risici ved manipuleret nanomateriale. RUC bidrager til projektet igennem Den Økotoksikologiske afdeling som er en del af Environmental Dynamics Research Group under Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring(ENSPAC).

Den israelske kosmetikvirksomhed Ahava, der indgår i dette forskningssamarbejde, er placeret i den folkeretsstridige bosættelse Mitzpe Shalem på den besatte Vestbred i Palæstina. Ahava ejes af blandt andre bosættelserne Mizpe Shalem og Qalya.

Ifølge den israelske ngo, Who Profits, udgraver Ahava mudder til skønhedsprodukter fra det døde hav på besat palæstinensisk område. Ved at betale kommuneskat til bosættelsen Mitzpe Shalem bidrager Ahava til økonomisk til bosættelsens opretholdelse og udvidelse.

Israelske bosættelser er fordømt af det internationale samfund som ulovlige og forhindringer for fred, blandt andre af Ban Ki Moon og den danske Udenrigsminister, Villy Søvndal.

Artiklen er skrevet for Hippocampus - RUCs Uafhængige Studentermagasin

Læs magasinet her