Annonce

8. februar 2012 - 14:44

Anti-racister mobiliserer: Pia K kommer til Nørrebro

»Pia Kjærsgaard kommer til Nørrebro kl 16 i eftermiddag Bodega Klør Dame på Tagensvej. Kom og vis, at Nørrebro siger »Ingen racister i vores gader«.«

Sådan lyder budskabet i en runde-sms, som i disse timer sendes rundt i det venstreradikale aktivist-miljø i København.

Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard bekræfter overfor Modkraft, at Pia Kjærsgaard vil deltage i en »nytårskur« på den pågældende beværtning.

Hverken pressechefen eller partilederen ønsker dog at kommentere udsigten til protester ved onsdagens møde.

Søren Søndergaard oplyser, at man er bekendt med protest-indkaldelsen, som dog ikke vil få indflydelse på Pia Kjærgaards deltagelse i Bodega-mødet.

Hos Bodega Klør Dame ønsker man heller ikke at udtale sig om sagen, men fortæller, at der er udsolgt til arrangementet.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce